(Foto: Jan Gripping)

Sådan kunne det have lydt i sidste weekend, hvor Junior indfriede min fødselsdagsgave fra sidste år. Vi stod i aftensolen på Goodwood Circuit og så feltet komme buldrende med verdens dyreste bil – bagerbilen fra Ferrari – i spidsen tæt forfulgt af en Jaguar E Type. Emanuele Pirro styrede med sikker hånd den dyre bil rundt med en håndbreddes afstand til konkurrenten i et hæsblæsende heat, hvor føringen skiftede mange gange – nogle gange flere gange på en enkelt omgang. Prisen for bilen er opgjort til 30 mio! Pund altså! Det er trods alt en slags penge, men det lagde ikke nogen dæmper på kampen om førstepladsen.

Men Goodwood er en oplevelse. Får man chancen, så skal man tage den. Alt er klappet og klart, ikke noget som ikke spiller, når 150.000 tilskuere pr dag tropper op for at se historisk motorløb. Parkeringspladserne er af gode grunde store, så børnefamilier og gangbesværede kan bare stille sig og vente på den gratis busservice.

Der ligger ikke papir eller plastickrus og flyder. En lille hær af kittelklædte hjælpere tøffer stille rundt blandt publikum og samler diskret skraldet op og tømmer skraldespande. Informationsmedarbejdere går rundt og hjælper med alle de praktiske problemer, man kan løbe ind i.

Et kig ud over publikum afslører, at cirka 75% følger opfordringen til at være iklædt stilfuldt og historisk tøj. Og gensynet med de superlårkorte kjoler blev ikke dårligere af, at de blev båret af unge kvinder med interesse for motorsport. Det bidrager alt sammen til stemningen, som man også godt kan opleve lidt af ved Classic Race i Århus.

(Foto: Jan Gripping)

(Foto: Jan Gripping)

(Foto: Jan Gripping)

(Foto: Jan Gripping)

(Foto: Jan Gripping)

(Foto: Jan Gripping)

(Foto: Jan Gripping)

(Foto: Jan Gripping)

(Foto: Jan Gripping)

(Foto: Jan Gripping)

(Foto: Jan Gripping)

Naturligvis kan man ikke i England komme til en historisk begivenhed uden et indslag om Royal Air Force, som i år fejrede 100-års jubilæum. De udstillede maskiner kunne flyve og var i luften hver morgen og aften.

Men hovedformålet var jo biler, og de var der i alle mulige afskygninger. Alene på parkeringspladserne kunne man finde flere historiske biler end der findes i Danmark. Og hvorfor var de så ikke at finde inde i paddock’en? Det blev forklaret på meget formfuldendt engelsk af et medlem af juryen, som bedømte bilerne. Hvis der var den mindste unøjagtig i reparationer, så var der adgang forbudt. Det kunne godt være at farven ser rigtig ud, men hvis den indeholder komponenter, som ikke fandtes i bilens tidsperiode, så er bilen ikke original!

(Foto: Jan Gripping)

(Foto: Jan Gripping)

(Foto: Jan Gripping)

(Foto: Jan Gripping)

(Foto: Jan Gripping)

Og der var mange telte, hvor de professionelle reparatører viste eksempler på deres evner. Porsche-karosser, hvor store dele stort set kun var rustflager, var genskabt. En total renoveret Aston Martin DB4 kunne erhverves for 675.000 pund, mens man kunne nøjes med at give et bud på en Jaguar E Type. Der var et lille hint om det forventede bud, da man også fortalte, at den var blevet restaureret for 900.000 pund.

(Foto: Jan Gripping)

(Foto: Jan Gripping)

(Foto: Jan Gripping)

(Foto: Jan Gripping)

(Foto: Jan Gripping)

(Foto: Jan Gripping)

Det er nok første gang Junior og jeg har stået ved et arrangement og følt vores påklædning ligeså malplaceret som fuldt rugbyudstyr i en nudistlejr. Men det var der jo råd for, men ikke råd til. Mange telte med tøj fra Gatsby til Flower Power til begge køn, desværre var priserne historisk høje, så vi skyndte os videre til en af de mange boghandlere. Hvad med en 500-siders håndbog om Lancia Delta S4? Hele historien fra de første skitser over håndtegnede skitser af nye dele med tilhørende billeder og målinger af de færdige dele. Det er vist nørderi helt ud på den anden side af det sidste decimal i Pi – og det er langt ude, men imponerende, hvad man kunne finde om biler, baner og racerkørere.

Racerkørere var der i sagens natur ganske mange af, og de nød åbenlyst at køre de gamle biler. Jackie Stewart fik lov til at lufte en gammel F1, og efter hans ansigtsudtryk at dømme var det er glædeligt gensyn

(Foto: Jan Gripping)

(Foto: Jan Gripping)

(Foto: Jan Gripping)

(Foto: Jan Gripping)

(Foto: Jan Gripping)

(Foto: Jan Gripping)

(Foto: Jan Gripping)

(Foto: Jan Gripping)

(Foto: Jan Gripping)

(Foto: Jan Gripping)

(Foto: Jan Gripping)

(Foto: Jan Gripping)

(Foto: Jan Gripping)

Nu begyndte denne beretning med en hurtig intro til Kinnara-racet fredag aften. Men alle tre dage stod i alle racergudernes tegn. Der blev kørt race med liv og sjæl fra de helt små trædebiler til store buldrende V8’ere og hvinende formel-biler. Husk ørepropperne, for Lord Mach ejer så meget jord omkring banen, at støjen ikke kan nå ud til naboerne, og det gør ikke stemningen af gamle dages racerløb mindre. Og racerbiler har ikke godt af at stå stille, og det gjorde de heller ikke. Alle klasser viste motorløb, hvor der ikke blev sparet på dækkene eller malingen. Lørdagens løb var med de professionelle kørere – i stort tal fra BTCC og WTCC – bag rattet, mens ejerne fik lov at styre om søndagen. Det var så også den dag med flest buler og et par spektakulære crash. Og publikum følger med! Der gik et sus gennem flokken, da den store Mercury Cyclone kom ud på græsset og i store hop fortsatte med pedalen i bund, indtil den kom tilbage på den sorte stribe uden at tabe en placering. Suset blev til et gys, da en flot Lotus Cortina i løbet af en håndfuld rulninger og en kolbøtte blev forvandlet til krøllet jern.

(Foto: Jan Gripping)

(Foto: Jan Gripping)

(Foto: Jan Gripping)

(Foto: Jan Gripping)

(Foto: Jan Gripping)

(Foto: Jan Gripping)

(Foto: Jan Gripping)

(Foto: Jan Gripping)

(Foto: Jan Gripping)

(Foto: Jan Gripping)

(Foto: Jan Gripping)

(Foto: Jan Gripping)

(Foto: Jan Gripping)

(Foto: Jan Gripping)

Og hvad fik vi så ud af det? Tre fantastiske dage proppet med oplevelser og indtryk. Mange gode snakke med de indfødte, som lod til helt at have glemt fortidens grupperejser for vikinger. Udover ørepropper skal man huske det rigtige fodtøj. Vi havde ingen problemer med at nå 12-14.000 skridt om dagen, og vi kom ikke højere, fordi vi brugte banens shuttle bus til at komme ud i de fjerneste hjørner. En jagtstol vil også stå højt på listen næste gang, så fødderne kan blive aflastet i de mange timer, man står på et skrånende underlag og kigger. Skal vi afsted igen? Sandsynligvis, men det kan godt være, at banetiden bliver skåret ned til to dage. Ikke fordi det er kedeligt, men der er et fantastisk spændende kampvognsmuseum, undervandsbådsmuseum og historiske flymuseer i kort afstand fra banen.

Nåh jo, Emanuele Pirro vandt løbet i bagerbilen og har dermed nok lagt et par millioner mere på prisen, hvis bilen skulle blive sat til salg.

Jan Gripping