Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

DM i Rally

Frank Nielsen og Per Brodersen kørte et perfekt Rally Midtjylland

DM Rally 
11/09/18 

Lørdag, den 8. september blev der kørt rally i området imellem Silkeborg og Klovborg i Midtylland. Det var Ikast og omegns Motor Klub, der var arrangør af Rally Midtjylland, som var 5. afdeling om Danmarksmesterskabet i rally, og 3. afdeling om det lokale Mini Rally Syd mesterskab, som var på besøg på de smalle, krogede og bakkede veje i området.
 

Før løbet sagde Frank Nielsen: ”Vi har et godt udgangspunkt for en god slutplacering i både DM serien og i Mini Rally Syd turneringen, når sæsonen er færdig. Vi ligger jo godt til i alle aktuelle mesterskaber, og er fuldt ud tilfredse med vore placeringer. Vi kører jo i en ældre bil, og kæmper mod de unge løver i nye og meget potente biler”.
Disse ord, samt Per Brodersens bemærkning ”Frank er jo en gammel ræv i rallysammenhæng”, Skulle vise sig at holde stik.


Frank Nielsen og Per Brodersen kørte et perfekt rally på de våde veje imellem Silkeborg og Klovborg
(Foto: Rallypics.dk)

Rally Midtjylland var præget af en meget regnfuld formiddag, hvor vejene både blev meget våde, men også mange steder var blevet dækket af udskyllet jord, grus og nedfaldne blade fra de efterårsfarvede træer. Det betød, at vejen mange steder var ekstrem glat, så der skulle køres sikkert, men også hurtigt, for at følge med de unge løver i nyere biler.

Taktikken var lagt på forhånd – Rally Midtjylland skulle gennemføres – der skulle point på kontoen – de rigtige dæk skulle vælges til de vanskelige forhold – selvom der skulle køres sikkert, skulle det gå hurtigt.

Alle parametrene i taktikken blev fulgt. Frank Nielsen og Per Brodersen gennemført løbet. Der kom point på kontoen. En flot 12. plads generelt i det 77 biler store felt, og 3. plads i den tætbesatte klasse 4 er absolut godkendt.

Placeringerne betyder, at Frank Nielsen og Per Brodersen efter meget stabil kørsel i de første fem afdelinger om Danmarksmesterskabet ligger på en solid 2. plads i klasse 4, ligger på 2. pladsen i R2 Super Rally Cup’en, samt efter 3. afdeling af Mini Rally Syd, indtager 2. pladsen i klasse 4 i Mini Rally Syd mesterskabet.


Frank Nielsen og Per Brodersen kørte sig i stilling til en podieplads i Dansk Super Rally 2018, og er nu på en 2. plads i den samlede stilling i klasse 4.
(Foto: Rallypics.dk)

”Hele sæsonen har været optimal for os, og vi har fået det maksimale ud af vores kørsel og samarbejde i bilen. Med den konkurrence der er i klassen, kan vi ikke forvente en bedre placering” Sagde Frank Nielsen efter Rally Midtjylland.

Næste udfordring for FN Rally er lørdag den 27. oktober, hvor sidste og 6. afdeling om Danmarksmesterskabet, samt 4. afdeling af Mini Rally Syd mesterskabet køres med udgangspunkt i Nordborg på Als.

FN Rally.

Rallypics.dk
Viggo Johansen


Læs mere om:
  • 18/09/08 - DM Rally
  •  
     

    DM i Rally nyhederne på Motorsporten.dk er sponsoreret af:
     



    Er din virksomhed klar til robotter?