Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Thundersport Championship

Jyllandsringen bød igen på action for Kris Nissen

DTC 
28/08/18 

DTC - Danish Thundersport ChampionshipSelv om Jyllandsringen er Danmarks største racerbane, så er det svært at overhale med de store og brede DTC-racere. Det måtte selv mesterskabsfavoritterne sande under søndagens heats.
 

Weekendens FDM DTC Grand Prix på Jyllandsringen bød endnu en gang på masser af action for Kris Nissen og de øvrige kørere, og det er efter sæsonens næstsidste weekend fortsat åbent, hvem der vinder mesterskabet.

”Det har været en spændende weekend, og hvis jeg ser tilbage over de sidste dage, er jeg udmærket tilfreds med min egen indsats. I DTC-serien blev det søndag til 2 niendepladser og en 10. plads. Der blev i samtlige løb kæmpet om hver eneste placering, og publikum fik masser af god underholdning,” siger DTC-seriens veteran, 58-årige Kris Nissen.


(Foto: Stefan-Mehl-Ludvigsen)

Under lørdagens Super Pole fik samtlige 19 kørere en omgang alene på asfalten mod stopuret, og det var omgangstiderne der afgjorde, hvem der kvalificerede sig til dagens andet Super Pole. Da Kris Nissen og blandt andre Jan Magnussen slap koblingen som nogle af feltets første, var banen ikke helt tør efter morgenens byger, og det sinkede dem i forhold til de efterfølgende, der kunne køre på en tør bane. Magnussen sluttede som nummer 11, og Kris som nummer 12.

”Under søndagens 3 DTC-heat blev der kørt hårdt, men fair, og i dagens andet heat måtte selv mesterskabsfavoritterne sande, at det er svært at få plads til at køre sig op igennem et DTC-felt. Kasper H. Jensen og Lasse Sørensen endte som nummer 7 og 8, blot to placeringer foran mig, mens Ronnie Bremer løb med sejren i både heat 2 og 3 efter en flot indsats. For mit eget vedkommende synes jeg, at jeg har fundet et stabilt niveau i mine løb, men konkurrencen er som sagt benhård.”

Der resterer blot en løbsweekend med 3 heats, før det afgøres, hvem der ender som årets FDM DTC-mester. Dette løb køres også på Jyllandsringen, i weekenden 6. og 7. oktober.


(Foto: Stefan-Mehl-Ludvigsen)

”Kasper H. Jensen og min teamkammerat, Lasse Sørensen, ligger så tæt i den samlede stilling, at mesterskabet kan gå til begge sider. Det bliver spændende at følge dem i de sidste løb, og jeg håber på en god og sportslig fight” siger Kris Nissen.

Kris Nissen Racing
MediaSet


Læs mere om:
  • Kris Nissen
  • Jyllandsringen
  • 26/08/18 - Jyllandsringen - DTC
  •