Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Diverse Motorsport

DASU Elitenyt

Diverse 
28/08/18 

Efter weekendens dramatiske Grand Prix på klassiske Spa-Francorchamps er det tid for den årlige pilgrimstur til “Temple of Speed”; Monza! Her drejer alt sig om topfart, og banen passer forhåbentlig godt til Haas F1 med deres Ferrari-motorer. Kevin Magnussen fortsætter jagten på points.
 

Sommerpausen slut for Lundgaard
Efter en længere sommerpause er løbsserien Formula Renault Euroseries klar til anden halvdel af sæsonen. Den kommende weekend går det løs på Hungaroring, hvor der som vanlig køres to løb. Christian Lundgaard indtager inden løbet en samlet andenplads i mesterskabet, og er førende rookie for hollandske MP Motorsport. Løbene i Ungarn kan følges på Renault Sports YouTube kanal. Christian fik i weekenden endvidere en sjælden debut, da han var medkommentator på Viasats transmission fra Spa.
Se facebook.com/clundgaardog facebook.com/racingfordenmark/

Mac i forsvar af føring
Sommerpausen er også slut for Mikkel Mac, der den kommende weekend på Silverstone i England skal forsvare sin føring i løbsserien European GT Open. Mikkel deler her en Ferrari 488 GT3 med den regerende GT-verdensmester Alessandro Pier Guidi. Hør Mikkel selv fortælle om chancerne i næste udgave af DASUs podcast ”Det ternede flag”.

Linnemann i Frankrig
Danmarks bedste kort i rallycross, Ulrik Linnemann, skal den kommende weekend forsvare sin samlede femteplads i FIA European Rallycross Championship. Det sker på banen i Lohéac, Frankrig, der lægger underlag til fjerde afdeling af mesterskabet (ud af fem).

Formel 4 og 5 til Night Race
Formel 4 i og fem kører sjette afdeling af DM-serien til Night Race, der afvikles lørdag den 1. september på Padborg Park. Det sker under rammerne for DST, Danish Supertourisme Turbo.

Siden sidst
Dramatik på Spa

Efter det belgiske Formel 1 Grand Prix på Spa kunne Kevin Magnussen sætte yderligere fire VM-points ind på kontoen efter en fin ottendeplads. Det er også ottende gang Kevin scorer points i indeværende sæson, ligesom Haas-køreren er placeret på en samlet ottendeplads i stillingen. Løbet fik en dramatisk start efter et større sammenstød, heldigvis uden personskade.

Flot dansk indsats i DKM
De danske deltagere i finaleløbe i det åbne tyske mesterskab i karting, DKM, leverede årets hidtil bedste resultat i weekenden. På banen i Genk var danskerne stærkt repræsenteret på præmiepodiet i søndagens sidste finaler. Således besatte Nicklas Nielsen anden- og Bastian Buus tredjepladsen i finale 2 for OK. Her nåede også Oliver Skjellerup og Mikkel Meyer Hansen finalen.
I klassen for juniorer, OK Junior, besatte Conrad Laursentredjepladsen i Finale 2, men også Mikkel Højgaard Petersen, Sebastian Øgaard, Emil Tangaard og William Wulf kan se tilbage på en flot indsats med finaledeltagelse.

Ny spænding i Formel 4
På FDM Jyllandsringen, der afviklede årets største løb i form af GP Danmark, bød de tre heats i Formel 4 på fornyet spænding, da mesterskabsførende Casper T. Hansen satte points til i forhold til forfølgerne. De tre heats blev vundet af Mikkel Grundtvig, Casper Pilgaard og Aske Nygaard Bramming. Mads Hoe og Martin Harritz tog sig af sejrene i Formel 5.

Finalen i DTC blev vundet af Ronnie Bremer, se mere på dtc-net.dk