Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Go Kart

Sebastian Øgaard vinder DM-Guld i Gokart i Ikast

Go Kart 
18/08/18 

Den bare 14-årige gokartkører fra Ejstrupholm, Sebastian Øgaard, vandt i den forgangne weekend DM-guld i gokart på Midtjysk Karting Bane tæt ved Ikast.
 

Sebastian Øgaard som er blandt Danmarks bedste kartingkører, har i 2018 kæmpet mod verdens bedste kører i udlandet. Heldigvis blev der tid til at komme tilbage på dansk og næsten “lokal grund” for at kæmpe mod de danske gokartkørere om DM-titlen
Den fartglade 14-årige kæmpede med om Danmarksmesterskabet, og selvom forventningerne var høje, formåede Sebastian og så at leve op til dem. Sebastian fik dog kamp til stregen igennem hele weekenden, han skulle lige finde rytmen i den noget anderledes køre stil herhjemme i forhold til de udenlandske baner, men de samlede indledende heat gav en startplacering til Prefinale som P3 og så var der kun en vej, og det var frem.

Til finalen var det en plaskvåd gokartbane i silende regnvejr, at Danmarksmesterskabet i OK-Junior klassen skulle afgøres og en DM-mester skulle findes Sebastian Øgaard startede som nummer 2 til finalen, men placeringerne blev byttet godt rundt i et action fyldt gokartrace, men en plaskvåd gokartbane og Sebastian Øgaard viste sig at være en god kombination for Ejstrupholmeren.

Sebastian kørte over målstregen som nummer 1 og var dermed Danmarksmester i gokart. Selvom finalen ikke var en nem sejr for Sebastian Øgaard, viste han hvorfor han er en af Danmarks bedste, trods det at top 4 i OK-Junior feltet kom ind over målstregen kun 0,14 sekunder efter den nykårede Danmarksmester fra Ejstrupholm.

Sebastian Øgaard har i 2018 deltaget i Europamesterskabet og deltager også i det tyske gokartmesterskab DKM, som er et af de højeste rangerede mesterskaber at deltage i - her går Ejstrupholmeren efter en samlet podieplads, i feltets sidste afd. i Belgien, d. 24-26 august.

Næste gang Sebastian Øgaard sidder i gokarten er i weekenden til SKL, Swedish Kart League, et løb, som Sebastian bruger, som forberedelse op til VM I Sverige til september.

Sebastian Øgaard takker alle sine følgere på de sociale medier for opbakning, det varmer at vide der sidder nogen rundt omkring og hepper på en. Og en kæmpe tak til de sponsorer som gør det muligt for Sebastian Øgaard at rykke sig i sporten og holde kablet stramt.

Øgaard Motorsport


Læs mere om:
  • Sebastian Øgaard
  •