Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Rallycross - NEZ

Hård konkurrence for Peder T. i NEZ

Rallycross - NEZ 
14/08/18 

Peder valgte igen i år at stille til start i NEZ (North European Zone) på Nysum banen. Dette er med deltagere fra Danmark, Norge, Sverige og Finland.
 

I det første heat kommer Peder hurtigt fra start og holder føringen til slut, samt sætter den hurtigste tid af alle.


(Foto: Hoffmann Foto)

Der var lidt mere konkurrence i det andet heat, hvor Peder kommer ud af første sving som nummer 2. Men efter en tur i jokeren, som på Nysumbanen er lidt langsommere, kommer han nu ud som nummer 3. Denne placering ender han også på.

Det tredje heat er lige ved at være en gentagelse af heat nummer to, men heldigvis tager en konkurrent jokeren på det rigtige tidspunkt, så Peder kommer op og bliver nummer to. Med disse placeringer er han nu klar til at starte i forreste startrække i semifinalen.


(Foto: Hoffmann Foto)

I semifinalen bliver der for alvor kørt stærkt og tæt. Banen er ved at tørre op efter formiddagens regn, så alle kommer hurtigt rundt på banen. Men Peder trækker det længste strå og vinder denne, så nu er han klar til forreste startrække i finalen også.


(Foto: Hoffmann Foto)

Da det grønne lys tændes og bilerne sendes afsted, er Peder lidt for ivrig og får ikke fundet det helt rigtige træk på hjulene, så han kommer sidst ud af første sving, men får hurtigt kørt sig op som nummer 3. Men regnen har desværre overtaget finalen og som Peder siger:
“Der blev sort skærm inde ved mig, og dermed kunne jeg ikke se hvor langt jeg var på banen”.
Men Peder er længere fremme end han lige regner med, og må hermed tage jokeren nu, da han nærmest er på vej igennem den inden han får bremset ned. Hermed ryger han ned som nummer 5. Da han kommer om til andet sidste sving rammer han autoværnet grundet en kørefejl, som sender han lige ud i sandfanget. Men til Peders held kommer han så tidligt ind i sandfanget, at han rammer noget græs og kan køre indenom det dybe sand, som er lagt for at bremse bilerne inden de rammer autoværnet. Denne manøvre er dog ikke set før og vil nok ikke blive brugt igen. Finalen slutter desværre med Peder på en skuffende 5. plads.


(Foto: Hoffmann Foto)

Næste gang Peder og teamet skal være klar, er til DM på Nysumbanen den 9. september.

Peder T. Rallycross Team

 



Er din virksomhed klar til robotter?