Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Rallycross

Oliver Solberg satser på revanche med kontrolleret FULL ATTACK på Nysum Banen

Rallycross 
10/08/18 

I løbsweekenden: 11. & 12. august blænder Motorsport Nordjylland op for RallyX Nordic på Nysum Banen. I den spektakulære og heftige SuperCar-klasse med 4WD og hårdpumpet turbo har norsk/svenske (lettiske) Oliver Solberg svoret revanche fra 2017-udgaven af Rally Cross Denmark.
 

- Stortalentet: 15 år unge Oliver Solberg var en ekstraordinær oplevelse sidste år, oplyser banekoordinator Kaj Storgård. - Allerede i sin fjerde start i SuperCar var han kraftigt på vej til en finalesejr på Nysum Banen. Han vandt både første og andet kvali-heat, men bremsede sig ud i gruset i den tredje kvalifikationsrunde. Efter en sikker sejr i semifinalen slap konkurrenceheldet imidlertid op. I finalen kom der ”klumper i benzinen”, hvorfor racer-motoren gik i safety mode.


Man kører ikke stærkt, hvis man IKKE har prøvet at bide i gruset. Dette kan Oliver Solberg snakke med om.

- Både far (Petter) og onkel (Henning) har præsteret topresultater på verdensplan inden for både Rally og Rally Cross, supplerer MNJ’s formand: Finn Knudsen. – Moderen Pernilla (Walfridsson) er tidligere svensk rallychauffør og datter af europamesteren (1980) Per-Inge Walfridsson i Rally Cross. Så allerede som femårig fik Oliver lov til at styre bil på svenske skov-grusveje. I Danmark har vi gennem flere år haft fornøjelsen af familiens besøg, idet knægten har kørt mange Cross Kart-løb på Nysum Banen.

Oliver Solberg scorede sin allerførste tyvstart som baby, idet gutten blev født 3 måneder for tidligt med en startvægt på 985 gram. Allerede som lille knægt hviskede han til norske Her og Nu: - Jeg bliver endnu bedre end min far!


En stolt far (Petter t.h.) følger sønnens imponerende fremgang inden for RallyX Nordic 2018

Petter Solberg har været professionel rally-/rallycross-kører gennem utallige år. På CV’et står bl.a. VM-guldvinder i rally 2003 samt dobbelt verdensmester i Rally Cross (2014 & 2015).

- Faderen kender begge motorsports-grene til bunds, fortsætter Kaj Storgaard. – Petter har naturligvis spottet, om hvorvidt Oliver havde talentet og psyken til at prøve kræfter med rally på topplan i begge kategorier. Sønnike er formentlig blevet godkendt til UG med kryds og slange, hvorfor han nu for nogle års kortere bemærkning er blevet lette! Balter-landets licensregler bevirker således, at Oliver bl.a. startede et år tidligere end normalt (som 15-årig) i Rally Cross.


Oliver Solberg har også flyver-certikat til sin Citroën DS3 RX SuperCar, som far Petter i øvrigt blev verdensmester med i 2014 og 2015

Oliver Solberg har 4 matchpoints (mp.) føring inden RallyX Nordic 2018 på Nysum Banen: - Jeg har vundet på svenske Arvika og Grenland, men satsede lige lidt for meget i årets første event på Höljes (S). På den allersidste omgang gik jeg til angreb på min ærkerival: Thomas Bryntesson, som lå i front. Satsningen svipsede desværre, hvorefter jeg rutschede ud i gruset og måtte vinke farvel til en podieplacering.

Strategien for en udvidelse af føringen er: - Jeg satser på kontrolleret FULL ATTACK uden at tage unødvendige risici. Selvfølgelig, hvis der er mulighed for en finalesejr, går jeg efter det, men fremfor alt skal der matchpoint på kontoen. Ingen husker de ærefulde sekundære placeringer.


Forude venter Oliver Solberg en spændende motorsports-karriere

I det daglige går Oliver Solberg på den franske racing-kostskole: Le Monde i Le Mans!

- Publikum kan være helt sikre på ”Solberg-dynastiets” fuld-fokus på en slutplacering øverst på sejrsskamlen, afslutter Kaj Storgaard. – Petter Solberg har stadig væk fingrene placeret på pulsen i VM for Rally Cross (WRX). I øjeblikket ligger han nr. 5 i WRX-mesterskabet efter 7 ud af 12 afdelinger. Dog er det reelt en delt andenplads, idet nr. 2-3-4-5 ligger med en forskel på kun et matchpoint. I hver WRX-afdeling køres der om 30 mp.. Herudover har teamkammeraten Johan Kristoffersson bragt sig i front for WRX med en solid føring på 55 mp. (næsten 2 sejre!).

Motorsport Nordjylland

Åge Keseler Kirketerp
 



Er din virksomhed klar til robotter?