Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Rotax

Rotax Nordic Championship 2018

Rotax 
08/08/18 

Vanen tro var første weekend i august afsat til Rotax Nordic Championship på Midtjysk Karting Bane.
Godt 90 kørere stillede til start for at kæmpe om titlerne i de forskellige klasser.
 

Den mindste Rotax klasse, Micro har været lidt tynd først på året, men har heldigvis fået tilført en del nye kørere. Kampen om topplaceringerne står mellem Mathias Mezdo, Lærke Rønn Sørensen og Daniel Hassing. Sådan var rækkefølgen ved tidtagningen. Mathias kunne ingen røre, mens Lærke og Daniel kæmpede hårdt om de næste pladser, men det lykkedes Daniel at tage P2 i Finalen foran Lærke.


Mathias Mezdo giver den gas i Micro.
(Foto: Niels Kiilerich)

Mini klassen bød på tæt fight mellem de forreste. Simon Birch Kristensen satte tiden foran Marius Kristiansen og Marcus Topp. Det blev der dog byttet lidt rundt på, da man nåede Finalen.


Marcus Topp fører Mini feltet an.
(Foto: Niels Kiilerich)

Efter hård kamp kunne Marcus Topp krydse mållinien først, med Marius Kristiansen, Marius Rose og Simon B. Kristensen tæt efter.

I Junior klassen var der også smæk for skillingerne. Lasse Ploeg var hurtigste mand på tiden foran Kevin Brandsborg og Julie Friis. Lasse havde det uheld at have undervægt i et af de indledende heat, og dermed sat sidst, men han kom stærkt tilbage og sikrede sig mesterskabet.


Fuld koncentration ned af langsiden af Lasse Ploeg.
(Foto: Niels Kiilerich)

I starten af Finalen var han dog tæt forfulgt af Julie Friis, men hun var så uheldig af tabe kædeskærmen, og dermed mekanisk defekt. Nu overtog Silas L. Rytter P2 foran Rasmus Vendelbo, der også satte hurtigste tid i Finalen.

Senior kørerne byttede også en del placeringer. Christoffer Sachse vandt tidtagningen foran Conrad Hugo J. Christensen og Mikkel Lange.


Som perler på en snor i Senior med Alexander Kirch(5) forrest.
(Foto: Niels Kiilerich)

Efter nogle hårde heat endte det med at Alexander Kirch kunne køre først over stregen som vinder foran en godt kørende Magnus Nielsen, der også havde været oppe og føre i Finalen, og Conrad Hugo.

Mads R. Thomsen er manden, der skal slås i DD2 klassen. Hurtigste tid – sejr i de indledende heat og i Finalen. Lasse Andreasen henviste den forsvarende mester, Rasmus Haugaard til P3 i tidtagningen, men Rasmus tog revance i Finalen og sikrede sig sølv medaljen foran Lasse.


Mads Thomsen(1) skarpt forfulgt af Rasmus Haugaard(21) i DD2.
(Foto: Niels Kiilerich)

Der var heller ikke så meget at komme efter i DD2 Master. Her er Jan Andreasen mesteren og sådan blev det også igen. Morten Jul sikrede sig P2 foran svenskeren Frederik Fransson.

Det var dermed generalprøve, inden det i den kommende weekend går løs med DM i DASU klasserne.


De glade Nordiske mestre 2018.
(Foto: Niels Kiilerich)

kiilerich