Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Aquila Synergy Cup

Familielivet trives i Aquila Synergy Cup

Aquila Synergy Cup 
20/07/18 

Aquila Synergy Cup Alle børn og meget unge der starter med at køre gokart har faktisk uden undtagelse far med som mekaniker, vejleder, chauffør etc. Med mange unge kører under 18 år så er det samme en nødvendighed i Aquila Synergy Cup. Selvom man kan få kørekort som 17 – årig så er det sådan at der skal være en ældre der har kørekort med i bilen.
 

I Aquila teltet ser vi til racerløbene dog lidt mere ”specielle” familier end det man generelt ser i gokart. Søskendeparret Julie Antonina og Mark Sørensen har far Klaus Sørensen, søster Kathrine og deres mor samt en lille hund med. Så det er weekendudflugt for hele familien når der er racerløb med Aquila Synergy Cup.


Storesøster Julie Antonina og lillebror Mark Sørensen på Padborg Park
(Foto: Keld Dohm)

Taulborg er også en familie med gang i sagerne inden for Aquila Synergy Cup. Yngste mand Magnus er 14 år og tilmeldt serien i år og næste år. Far Brian Taulborg var stand in på Ring Djursland i maj måned da Magnus ville med til en meget nær vens konfirmation. Synergy racerbilen var købt og der var også betalt for at deltage, så far Brian kørte denne weekend, og den tidligere dobbelte danske mester i formelbiler havde en hyggelig weekend. Allan Taulborg, far til Brian har altid hjulpet Brian når han kørte race, og han fortsætter med at hjælpe sit barnebarn.


Far og søn Brian og Magnus Taulborg, med ryggen til far og farfar Allan
(Foto: Keld Dohm)

En anden familie der også skiller sig lidt ud, er med de to kørere Kevin og Finn Brandsborg som frontfigurer. Finn er farbror til Kevin og så i sagens natur ældre end de øvrige deltagere, 37 år ung af sind og fyldt med fest og ballade.

Finn driver et firmaet Brandsborg Gardiner som netop er opgraderet fra Danmarks bedte til verdens bedste gardinfirma – iflg. Finn ham selv. Nevøen Kevin startede så småt med at køre Aquila Synergy Cup i efteråret 2017, og Finn støtter Kevin i hans racerkørsel og har også gjort det da Kevin kørte gokart. Desuden støtter Kevins farmor Tove Brandsborg også Kevin, og der er et mindre sponsormærke med teksten ”Farmor” på den meget grønne bil nr. 37. Kevin har sin far Brian Brandsborg med som mekaniker, teamchef, chauffør på racertransporteren, coach, vejleder, alt mulig mand etc. Brian er et mere stille gemyt end bror Finn, alt andet er vist umuligt.


Tove og Finn Brandsborg – vi kan se på Finn at billedet er nogle år gammelt – Tove holder stilen!
(Foto: Keld Dohm)

Finn har været ude for at se Kevin køre flere gange og blev rigtig interesseret i det, og skulle så have en prøvekørsel i en Aquila Synergy racerbil, og så var Finn solgt og håbløst forelsket i at køre racerløb. Finn mente jo først, hvor svært kan det være? Han måtte dog sande at de unge kørere havde virkelig fart i bilerne, og som Finn sagde: De fleste har ikke engang kørekort, og så vinker de og griner de når de kører forbi mig!!


Altid til stede, Brian Brandsborg hjælper Kevin med blive spændt fast og vistnok lidt yngre nevøer der er henne for at ønske pøj – pøj
(Foto: Keld Dohm)

Finn Brandsborg stillede til første løb i Aquila Synergy Cup på Sturup Raceway i det sydlige Sverige den 9 – 10. juni 2018. Første delmål var at undgå at ødelægge egen og andres biler, og dernæst ikke at blive sidst. Begge dele lykkedes, og Finn er en absolut bejler til at tage ”Old Boys” pokalen.

Finns søn, Erik på 6 år blev inden afgangen fra det vestlige Danmark ansat som teamchef. Erik gør det godt i det job, mere fåmælt og med færre ansigtstræk end Sir Frank Williams.


Finn kom under den ”magiske” grænse på Sturup Raceway under 1:10 på en omgang!
(Foto: Keld Dohm)

Finn tror ikke selv han vinder et mesterskab i Aquila Synergy Cup, men han tror på nevøen Kevin, - det ligger i blodet siger Finn. Helt fint også med en lidt ældre kører der vil dyrke motorsport, og så er Aquila Synergy Cup økonomisk overkommeligt for dem der vil dyrke motorsport.

Godt at se humørsprederen Finn med som kører, og der kan nok blive plads til en onkel, tante, fætter, kusine eller en god ven mere i Aquila Synergy Cup.

Prøv at se den video Finn har lavet på vej hjem fra en spændende oplevelse på Sturup Raceway:
facebook.com/finn.brandsborg

Selvfølgelig med en masse skæg og ballade i kommentarerne, men man må så sande at motorsport er meget sundt for sjælen.

Aquila Synergy Cup