Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Youngtimer Challenge

Årets sommertur - nu med præmier!

Youngtimer 
11/07/18 

En af årets store motorsportsoplevelser er lige om hjørnet.
Den 10.-12. august er Youngtimerne inviteret til “Asfalt Classic” på Rudskogen i Norge.
I 2017 havde Youngtimerne et brag af en oplevelse, og forhåbningen er at endnu flere vil tage med nordpå i år.
 

Turen i 2017 bød som altid på god stemning og rigtig godt humør blandt Youngtimerne, sammenholdet virkede endnu stærkere end normalt, måske fordi vi alle var på udebane, eller måske i ren eurofori over sceneriet og selve banen.

Den fantastiske natur med skov og klipper, er forskønnet med en fantastisk racerbane.
Banen har 17 sving, er 3237 meter lang og 15-18 meter bred, det gør den godt 1200 meter længere og 5 meter bredere end Ring Knutstorp.
Kuperet skal tages bogstaveligt, der er en højdeforskel på 42 meter, den mest omtalte sektion betegnes “Angsten”.
Dette er en lang svag højrekurve med klipper på begge sider, den tages med fuld gas, når man er godt oppe i fart, falder banen 13 grader, (det er vist her angsten kommer ind i billedet?) den afsluttes i bunden med et stort højresving.

Derudover byder banen på fantastiske svingkombinationer, og teknisk krævende sektioner, for dem af os der ellers kun er vant til de danske og sydsvenske baner, fik man virkelig oplevelse af at være på en stor bane.

Når man ikke selv er i sædet, er det rig mulighed for at opleve en række andre klasser, ud over historiske og en række Porsche klasser er der også Norsk GT, som er en slags Special Saloon for folk med egen olieboring.

Som om det ikke skulle være nok, så stiller foreningen YT-Nordic igen med flotte præmier til de deltagende Youngtimere.
Der kan vindes returnering af dit tilmeldingsgebyr, gavekort til Hankook competition, motorolie m.m.
Og du skal ikke engang vinde det på banen, alle deltagere, uanset resultat har lige muligheder for at vinde.

Afdelingen på Rudskogen er ikke tællende i Dasu mesterskabet, men er dog tællende i “Nordic-cup”.

Thomas Bakke Jacobsen


Læs mere om:
  • Rudskogen Motorsenter
  • 18/08/12 - Rudskogen Motorsenter - Youngtimer
  •  



    Er din virksomhed klar til robotter?