Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Diverse Motorsport

DASU Elitenyt

Diverse 
09/07/18 

Kevin Magnussen fik point med fra Silverstone. Mikkel Mac er fortsat i front for løbsserie. Jan Magnussen og Antonio Garcia blev toer i Canada.
Plus en oversigt over udvalgte internationale løb med dansk deltagelse i resten af juli.
 

Siden sidst

Kevin med point fra Silverstone
For tredje løb i træk scorede Kevin Magnussen point til VM, da det britiske Formel 1 Grand Prix blev kørt på Silverstone den forgangne weekend. Kevin fik beskadiget sin racer i starten, men formåede alligevel at komme i mål på niendepladsen. Løbet blev vundet af Sebastian Vettel i Ferrari. Tyskeren fører også i den samlede stilling.

Mikkel Mac fortsat i front
På trods af en resultatmæssig skidt weekend indtager Mikkel Mac stadig førstepladsen i løbsserien International GT Open for Ferrari. Danskeren var atter i team med GT-verdensmester Alessandro Pier Guidi, og holdet besatte femtepladsen i rundens første løb, mens det ikke blev til point i det andet. Der resterer tre runder.

Magnussen/Garcia toer i Canada
Jan Magnussen og Antonio Garcia sluttede på andenpladsen i GT LM for Corvette i søndagens mesterskabsafdeling i Canada. Samlet er duoen nu rykket frem til andenpladsen i mesterskabet, blot 6 points efter de førende. I GT D sluttede David Heinemeier Hansson og Christina Nielsen som hhv. nr. 7 og 9.

 

Det sker - i juli

Her følger en oversigt over udvalgte internationale løb med dansk deltagelse i resten af feriemåneden juli.

Kevin Magnussen atter i aktion
Efter tre udmarvende weekends med tre Grand Prix i træk venter en enkelt uges fri, inden det 20 – 22. juli atter går løs for Kevin Magnussen og resten af Formel 1. Denne weekend er klassiske Hockenheim i Tyskland atter tilbage på kalenderen for det tyske Grand Prix, og ugen efter gælder det Hungaroring og Ungarns Grand Prix. Kevin er inden de to løb på en samlet niendeplads i kampen om VM.
Se også formula1.com
Også Mikkel O Pedersener til start begge weekender i Porsche Super Cup.

Racing for Denmark-talenter i aktion
I forbindelse med forprogrammet til Tysklands Grand Prix er ADAC Formel 4 på programmet. Dermed får Frederik Vesti chancen for at vise sig frem foran F1-cheferne.
Samme weekend (20 – 22. juli) er Christian Lundgaard i aktion i Formel Renault Euroseries. Det sker på Red Bull Ring i Østrig.
På samme bane afvikles også en afdeling af European Le Mans Series, med deltagelse af High Class Racing i LMP2 med Anders Fjordbach/Dennis Andersen samt Mikkel Jensen og Christian Olsen i LMP3.

Danskere i Connecticut
På Lime Rock-banen i Connecticut er Jan Magnussen, Christina Nielsen og David Heinemeier Hansson atter til start for deres respektive teams i GT-klasserne i IMSA Weather Tech Sportscar Championship. Det sker 21. juli.
Følg med på imsa.com

Britisk mesterskab i Belgien
Samme weekend lægger Spa-Francorchamps i Belgien asfalt til en afdeling af det britiske Formel 3 mesterskab. Nicolai Kjærgaard indtager inden løbet andenpladsen i det prestigefyldte mesterskab.
Også det engelske GT-mesterskab er på banen i Ardennerne. Her stiller Marco Sørensen, NickiThiim, Jan Jønck og Patrik Matthiesen til start.
På samme berømte bane er det ugen efter Christian Lundgaard og Renault 2.0 Euroseries der kommer på besøg.

Nicklas i Tjekkiet
20.-22. juli aflægger løbsserien Ferrari Challenge besøg på Brno-banen i Tjekkiet. Nicklas Nielsen fører Pro-klassen for Formula Racing inden runden.

Lind igen i Japan
Efter løbssejr og mesterskabsføring på Suzuka-banen i Japan er Dennis Lind og makker Martin Kodric i næste afdeling af BlancPain GT3 Asia-løbsserien atter til start for det japanske Lamborghini-team FFF Racing. Det sker på Fuji Speedway, ligeledes i Japan.

Dansk Formel 4 i Norge
Deltagerne i DM for Formel 4 og Formel 5 skal den kommende weekend en tur nordpå, nærmere betegnet Rudskogen-banen ved Oslo.
Inden runden er Casper T. Hansen i spidsen for Formel 4, mens Martin Harritz fører Formel 5.
Også DTC kører en afdeling i det norske. Her fører Kasper H. Jensen mesterskabet.

 



Er din virksomhed klar til robotter?