Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

SportsCar Championship

Christina Nielsen i Canada: Sluttede i top-10 trods svære odds

SportsCar
Championship 

09/07/18 

Christina Nielsen og Patrick Long måtte kæmpe ekstra hårdt for placeringerne efter at være blevet skubbet af banen i søndagens IMSA-løb på Canadian Tire Motorsport Park.
 

Søndagens IMSA-løb på Canadian Tire Motorsport Park nordøst for Toronto blev ekstra hårdt for Christina Nielsen og Patrick Long, som aldrig kom tilbage i kampen efter at være blevet skubbet af banen tidligt i løbet. Porsche-duoen formåede dog at slutte på en niendeplads i GTD-klassen.


(Foto: Ignite Media)

– Det har været en udfordrende weekend, hvor vi har haft svært ved at tilpasse os de meget svingende temperaturer. Bilen føltes god under opvarmningen, men da starten gik, virkede den sværere at køre. Den var lidt af en håndfuld, men teamet havde til gengæld styr på situationen, leverede en fantastisk præstation i pitlane og lagde en perfekt strategi, lyder det fra Christina Nielsen.


(Foto: Ignite Media)

Det var den 26-årige danske Porsche Selected Driver, som startede løbet i den røde og hvide Porsche 911 GT3 R fra Wright Motorsports. Nielsen startede fra en ottendeplads og lå midt i GTD-feltet, da hun 35 minutter inde i løbet blev ramt bagfra af søsterbilen fra Wright Motorsports, snurrede rundt og holdt stille på det smalle afkørselsareal mellem bane og mur. Christina Nielsen kom med hjælp fra banens marshalls tilbage på banen igen og kunne herefter fortsætte løbet.


(Foto: Ignite Media)

Christina Nielsen: Vi må videre
– Selvom vi kører langdistanceløb, er det tæt ræs fra start til slut, og holder du først stille i et sving, er du ude af kampen. Det er naturligvis ekstra uheldigt, når du bliver ramt af din egen teamkollega, men shit happens, og det er vigtigt for os at sige, at der ikke er nogen hard feelings i teamet. Mike (Schein, red.) fejlvurderede situationen og sagde straks undskyld. Alle kan lave fejl, men det giver os desværre ikke vores ræs tilbage. Selvfølgelig er vi skuffede, men vi har fået talt tingene igennem og lukket bogen, forklarer Christina Nielsen.


(Foto: Ignite Media)

– Desværre afspejler løbets resultat ikke alle de stærke øjeblikke, vi oplever i løbet af en weekend som denne. Jeg synes overordnet, at vi performer rigtig godt, hvad enten det gælder kørerne, bilen, crewets arbejde i pitlane eller ingeniørernes strategi. Desværre har vi endnu ikke haft det perfekte løb, hvor alt går op i en højere enhed. Lad os håbe, det sker i næste afdeling.


(Foto: Ignite Media)

Næste opgave for Christina Nielsen, Patrick Long og Wright Motorsports bliver syvende afdeling af WeatherTech SportsCar Championship, som afvikles den 20.-21. juli på Lime Rock Park i Connecticut.

Christina Nielsen Racing


Læs mere om:
  • Christina Nielsen
  • Mosport Park
  • 18/07/08 - Mosport Park - SportsCar Championship
  •  



    Er din virksomhed klar til robotter?