Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

24 Hours

Perfection Racing klar til 24 timer i Portugal

24 Hours 
02/07/18 

Ferietiden nærmer sig og for Perfection Racing varer det heller ikke længe før turen går sydpå. Nærmere betegnet til Algarve i Portugal. Men selv om det er et fantastisk ferieområde, og der nok skal blive lejlighed til at nyde solen, så er focus ikke rettet mod stranden. Teamet kigger lidt længere ind i landet, hvor der er 24-timers løb på Portimao banen d. 7-8. juli.
 

Perfection Racing stiller med samme kørerbesætning som til 24 timers løbet i Dubai: Rene Rasmussen, Tommy Laugesen og brødrene Claus og Michael Klostermann. Denne stabilitet er teamchef Kent Steffensen glad for: "I Dubai stod vi både med en helt ny bil og to kørere, som var nye for teamet. Denne gang kan vi arbejde videre fra det, vi lærte i Dubai, og det vil helt sikkert være en fordel for os, når vi skal justeret bilen ind til banen i Portimao," mener han.


Teamet er optimister forud for løbet i Portugal
(Foto: Henning Smed)

Den 4,7 kilometer lange bane er et helt nyt bekendtskab for både kørere og team. Det er en relativt ny bane, som blev indviet i 2008. Det er en bane af meget høj standard og det har været på tale så sent som i 2017, at den skulle være rammen for, at Formel 1 kan vende tilbage til Portugal. Kørere sammenligner banen med Spa Francorchamps og den gamle Nürburgring og større roser kan en bane vel ikke få. Tommy Laugesen ser da også frem til udfordringen: "Den ser rigtig spændende ud. Jeg har haft lejlighed til at prøve den på en simulator og den virker meget udfordrende - blandt andet går det meget op og ned. En computer giver selvfølgelig ikke det fulde indtryk af en bane, men der er mange blinde sving på den, så det har været rart lige at få en fornemmelse af, hvordan de hænger sammen. Jeg glæder mig til at prøve kræfter med den i vireligheden," fortæller han forventningsfuld.

Teamets lastvogn er allerede sendt i forvejen med raceren og midt i uge 27 ankommer resten af teamet for at klare de sidste forberedelser. Alt vil være på plads dagen før løbs week-enden begynder, for man har købt en ekstra test forud for løbet for at kørerne i ro og mag kan lære banen at kende inden det bliver alvor.


Perfection Racings lastbil er allerede kørt mod Portugal med raceren

Løbet er arrangeret af de hollandske løbsarrangører, Creventic, som i mange år har arrangeret 12- og 24-timers løb rundt omkring i verden med 24-timers løbet i Dubai i januar som deres mest kendte løb. Blandt Creventics løb har man udvalgt 3 24-timers løb til at tælle til 'Championship of the Continents', og her er løbet i Portimao anden afdeling. Første afdeling var vinterens løb i Dubai og til efteråret sluttes mesterskabet af med et 24-timers løb i USA.

Perfection Racing

Henning Smed

Læs mere om:
  • Perfection Racing
  • Portimão
  • 08/07/18 - Portimão - 24 Hours
  •