Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Supertourisme

Kevin Verner glæder sig til at komme igang i Norge

Supertourisme 
14/06/18 

I denne weekend kører DST serien på den norske bane Rudskogen. Kevin Verner glæder sig rigtigt meget til at komme tilbage i bilen og komme ud og køre på den spændende og meget kuperede bane. Teamet er taget afsted torsdag mod nord for at være klar til weekendens løb.
 

Autoforum Racing Team Silkeborg og Kevin har fået klargjort bilen fra ende til anden. Blandt andet har man fundet en fejl på bilens køler. Bilen blev lidt varm på Ring Djursland og det kan være derfor at Kevin følte at den manglede lidt kræfter, men det problem er løst nu.


Kevin Verner glæder sig til en weekend på Rudskogen
(Foto: Motorsporten.dk)

Kevin Verner har kørt på banen sidste år og glæder sig til at komme tilbage, for at køre noget godt race på den rigt kuperede og teknisk svære bane.

"Det er en vildt sjov bane at køre på og jeg har jo ikke kørt i næsten en måned, så jeg er klar til at komme i gang" fortalte Kevin Verner inden han tog af sted.

Både Kevin og ARTS har holdt lidt øje med vejrudsigten i området og selv om den svinger lidt, håber de på tørvejr hele weekenden. Kevin ligger nummer to i mesterskabet og vil kæmpe for at bevare den placering og måske rykke op som den førende i serien.

Selch

Læs mere om:
  • Kevin Verner
  • Autoforum Racing Team Silkeborg
  • Rudskogen Motorsenter
  • 18/06/17 - Rudskogen Motorsenter - Supertourisme
  •