Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Thundersport Championship

Kasper H. Jensen vandt mesteropgøret på Ring Djursland

DTC 
12/06/18 

DTC - Danish Thundersport ChampionshipDTC afdelingen på Ring Djursland udviklede sig til en duel mellem den regerende mester Lasse Sørensen og hans forgænger Kasper H. Jensen.
Lasse Sørensen lagde ud med hurtigste i Super Pole 1 foran Kasper H. Jensen, men Kasper H. Jensen slog kontra og sikrede sig pole-position i den afgørende Super Pole 2, med et forspring på 0,076 sek. foran Lasse Sørensen.
 

Regnen nåede frem til banen kort inden starten på første heat, men alle fik mulighed for at skifte til regndæk, og de to duellanter forrest i feltet holdt deres placeringer fra start til mål, mens en ligeledes stærkt kørende Frederik Schandorff sikrede sig tredjepladsen foran Ronnie Bremer.

De vejrmæssige udfordringer fortsatte i andet heat, hvor de otte hurtigste fra første heat startede i onvendt rækkefølge. Det hindrede dog ikke Lasse Sørensen og Kasper H. Jensen i at køre sig frem i front igen, denne gang med førstnævnte på førstepladsen.


Kasper H. Jensen overtog føringen i mesterskabskampen på Ring Djursland
(Foto: Ib Trebbien)

Det betød at Kasper H. Jensen skulle starte fra poleposition i finalen og det udnyttede han til en ny star-til-mål sejr. Frederik Schandorff overrumplede Lasse Sørensen i starten og henviste Lasse Sørensen til tredjepladsen, og dermed kunne Kasper H. Jensen forlade Ring Djursland som ny mesterskabsførende.

Der var større variation i Formel 4, hvor Casper T. Hansen, Jonas Lindhard Nielsen og Aske Nygaard Bramming delte sejrene mellem sig.

I Special Saloon fik Hans-Henrik Pedersen og Christian Siepmann optimalt udbytte af deres råstærke racere, men det var interessant at se, hvordan de fik kamp til stregen af Nicki Kristensens lettere Supertourisme racer, specielt gennem banens mest krævende sektion, den lange højrekurve, fra Depotsvinget gennem ”skoven” til langsiden.

Næste løb på Ring Djursland er Historisk Weekend, den 8.-9. september.

Ring Djursland

Ib Trebbien


Læs mere om:
  • Kasper H. Jensen
  • Ring Djursland
  • 18/06/10 - Ring Djursland - DTC
  •  



    Er din virksomhed klar til robotter?