Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Oresund Rally

Danmarkseliten til Nordsjælland

Oresund Rally 
04/06/18 

Landets bedste kørere i klassisk rally dyster lørdag
Når Oresund Rally starter lørdag kl. 10.30 fra Hillerød, sker det med landets bedste klassiske rallykørere under startportalen. Rallyet, der tæller til det uofficielle danmarksmesterskab i pålidelighedsrally, FDM DASU Classic, har således blandt andet både sidste års vindere af løbet samt sidste års mestre til start.
 

Fra Ølstykke og Stenløse kommer mesterholdet, far og søn Erik og Kim Bach Sørensen, i en VW Scirocco GTI fra 1977 designet af den verdensberømte bildesigner Giorgetto Giugiaro, der også har lagt pen til Alfa Romeo GTV. Erik og Kim Bach Sørensen ligger på en tredjeplads i mesterskabet.¨


Danmarks skrappeste? Far og søn Erik og Kim Bach Sørensen vandt sidste år FDM DASU Classic-serien med deres VW Scirocco GTI. På lørdag vil de forsøge at vinde Oresund Rally.
(Foto: Michael Eisenberg)

Sidste års vindere af Oresund Rally, brødrene Poul og Egon Brøndum fra Randers, møder op i deres lille Toyota Starlet 1300 fra 1982. Den var i starten af 1980'erne en udbredt bil i det, der i dag hedder mikrosegmentet. Brødreparret ligger nr. seks i serien, der føres af søn og far, René Skjøt fra København S og Jørgen Skjøt fra Blokhus. De møder op i deres sædvanlige Honda CRX fra 1986.


Brødrene Egon og Poul Brøndum får her de sidste instrukser af løbsleder Erik Andersen, Virum ved starten på Oresund Rally 2017, som de vandt. Kan de gentage succesen?
(Foto: Michael Eisenberg)

Medlem af løbsledelsen, Per Vilslev, Hillerød, fortæller:
"Mellem 40 og 45 mandskaber skal ud på en 200 kilometer lang rute, hvor det ikke handler om at køre hurtigst, men om mest præcist at holde en gennemsnitsfart på typisk 45 kilometer i timen, og deltagerne får strafpoint både for at ankomme for hurtigt og for langsomt ved de 37 hemmelige tidskontroller."


Søn og far, René og Jørgen Skjøt, fører FDM DASU Classic-serien i deres Honda CRX inden Oresund rally på lørdag. Kan de leve op til favoritværdigheden?
(Foto: Michael Eisenberg)

Løbet har også en turistklasse, hvor alle helt uden forudsætninger kan være med og nye turen uden at skulle køre på skarp tid.

Blandt de deltagende biler finder man alt fra hverdagens slidere som Renault 4 til ædle biler som Jaguar E. Deltagerne vil kunne ses ved starten på Krakasvej kl. ca. 10.30, ved Frederikssundbroen kl. ca. 12.00, ved Egholm Slot i Hornsherred kl. ca. 13.30, ved Frederikssundbroen igen kl. ca. 16.00 og ved mål i Hillerød fra kl. ca. 17.30.

Tidsplan for Oresund Rally 2018 (tider for første deltager)

Deltagerne vil kunne ses:
Ved starten på Krakasvej kl. ca. 10.30
Ved Frederikssundbroen kl. ca. 12.00
Ved Egholm Slot i Hornsherred kl. ca. 13.30
Ved Frederikssundbroen igen kl. ca. 16.00
Ved mål i Hillerød fra kl. ca. 17.30.

Sidste deltager kører ca. 45 minutter efter de anførte tider.

Oresund Rally er tredje afdeling af FDM DASU Classic, det uofficielle danske mesterskab i klassisk pålidelighedsrally.
Find alle informationer på løbets hjemmeside, www.oresundrally.org

Hvorfor hedder det Oresund Rally? Fordi løbet somme tider går rundt om Øresund, og derfor skriver vi hverken navnet med svensk ”Ö” eller dansk ”Ø”, men med det neutrale ”O”. Man er dog velkommen til at udtale det Øresund Rally.

Oresund Rally er organiseret af Dansk Rally Club, som er medlemsorganisation under Dansk Automobil Sports Union, DASU, der igen er medlemsorganisation under Danmarks Idrætsforbund, DIF.

Dansk Rally Club


Læs mere om:
  • 18/06/09 - Oresund Rally
  •  
     

    Oresund Rally nyhederne på Motorsporten.dk er sponsoreret af:
     



    Er din virksomhed klar til robotter?