Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 4 DK

Sikke en weekend!

Formel 4 DK 
21/05/18 

Formula 4 DKFormel 4 og Formel 5 leverede i den forgangne weekend underholdning i absolut topklasse.
Alt hvad man kan opleve af dramatik og flot racerløb, i motorsportens kongeklasse Formel 1, kunne man også opleve til Jyllandsringens Åbningsløb. DTC havde første afdeling, og det betød at der var masser af tilskuere på tribunerne. Og de fik action for alle pengene.
 

Der var alt fra spektakulære overhalinger, en flyvetur til Malte Jakobsen, bukkede vinger og adskillige afkørsler. Og alt blev leveret i det smukkeste solskin i hele weekenden.

Malthe viste sig frem
Weekenden startede med fuld fart for unge Malthe Jakobsen, der satte hurtigste tid til lørdagens frie træning. Han har i sit samarbejde med Benjamin Bailly fundet frem til noget der virkelig virker. Og Malthe var da også rigtig glad for sin præstation. Desværre blev det ikke på samme måde han viste sig frem, resten af weekenden. Tidtagningen fik Malthe ned på jorden igen, da han manglede 8/10 sekund til P1, og måtte nøjes med en startplacering som P5.


Malthe Jakobsen
(Foto: Renault Formel 4 Danmark)

Sådan endte han også heat 1. I heat 2 fik han igen vist sine evner frem. Denne gang var det dog som automobilgymnast. Han formåede nemlig at lave en dobbelt saltomortale med kvart skrue. En aftale med teamkammeraten Casper T. Hansen blev misforstået fra begge sider. Og det betød at Casper valgte at gå indenom Malthe i sving 1. Malthe havde dog ikke set Casper i spejlene og trak bilen ind for at lukke af til sving 2. Og inden han vidste af det, så han sandkassen over sig, hele to gange, inden han og bilen landede på hjulene i sandkassen. Det betød enden på heat 2 for Malthe.


Casper T. Hansen
(Foto: Renault Formel 4 Danmark)

Og selvom det så meget dramatisk ud, var Malthe slet ikke slået ud. Han sikrede sig at bilen kunne blive klar til næste heat, og så var han ellers frisk på at komme videre. Han er ikke sådan at kue. Og de to teamkammerater har også fået snakket situationen godt igennem.

Malthes heat 3 endte med en skuffende P8, og han er i den grad klar til at revanchere sig til næste afdeling.

Mesteren er oppe i fart igen
Et kig tilbage på første afdeling af DM kunne godt efterlade indtrykket af at sidste års Formel 5 mester, Aske Nygaard Bramming havde tabt pusten. Han havde en mildest talt træls weekend, og manglede fart. Men i denne weekend kunne man se Aske være oppe i gear igen. Det blev til to 2. pladser og en 3. plads. I heat 1 fulgte han Casper Pilgaard til dørs med en afstand på kun 1/10 sekund efter 15 omgange. Heat 2 blev det til P3 efter Mikkel Grundtvig og med teamkammerat Casper T. Hansen som sejrherre.


Aske Nygaard Bramming
(Foto: Renault Formel 4 Danmark)

Heat 3 gav flashbacks til sæson 2017 hvor Aske og Casper T. havde mange interne kampe. Og sådan forløb heat 3 også. Hele 5 gange skiftede føringen undervejs i heatet. En afkørsel midt i heatet skabte en masse panik. Frederik Kikkenborg og Malthe Jakobsen kom i infight og røg begge i sandkassen, men begge formåede at hive bilen ind på asfalten igen. Dog kom der også en masse sand med ind på banen, lige før sving 3. Og da Casper og Aske kom der omgangen efter, var der efter Caspers opfattelse ikke flaget fra flagposten inden svinget, og det betød at han gled af banen i sandet. Det benyttede Aske sig af, og snuppede føringen.

Senere blev de 2 kamphaner hentet af resten af feltet, da Martin Harritz i Formel 5 satte bilen i sandet for enden af langsiden. Det betød safetycar på banen. Og den forlod først banen da der var én omgang tilbage. Det var nok til Casper T. Hansen, der smuttede indenom Aske. Og denne gang holdt han Aske bag sig til det ternede flag.

Selvom Aske naturligvis var skuffet, kom han sig hurtigt og var rigtig glad for endelig at have fundet farten. Han ser frem til næste afdeling, og har lovet Casper at han giver ham kamp om pointene.

Pilgaard viste vejen
I hvert fald i starten. Han satte alle til vægs i tidtagningen og sikrede sig overlegent P1 på startgridden. Heat 1 blev en rutsjebanetur. Specielt for farmand Jørgen, der under det meste af heatet stod helt oppe på betonkanten i pitten. Men Casper blev dog taget alvorligt på sengen af Jonas Lindhard Nielsen, der skød frem som en raket. Der blev visket ”tyvstart” i krogene, men dommerne så åbenbart ikke noget. Jonas indrømmede dog senere at den var god nok. Straffen for tyvstart tilfaldt i stedet Mads Hoe i Formel 5 – og den var også god nok.


Casper Pilgaard
(Foto: Renault Formel 4 Danmark)

Jonas og Casper stak hurtigt af fra resten, men Jonas er en flink fyr og synes Casper skulle have sejren (host), så han lukkede ham forbi på 3. omgang. De to chauffører kom dog gevaldigt ned på jorden igen. For begge fik 2 strafbaner for at lave prøvestarter inden starten. Det betød at både Aske Nygaard Bramming og Casper T Hansen kom tæt på. Det lykkedes faktisk for dem begge at overhale Jonas, Men Casper Pilgaard holdt til mål med kun 1/10 sekund.

Der er kommet fart på rookien
Inden sæsonstart var der ikke mange der havde troet at unge Lucas Daugaard ville komme frem i feltet. Vel heller ikke Lucas selv. Første afdeling i Padborg viste da også at Lucas er i gang med at lære. Men det var Lucas helt ligeglad med. For han følte sig i topform på Jyllandsringen. Og selvom han ikke kunne følge helt med Mads Hoe, der var urørlig hele weekenden, så hentede han faktisk to 2. pladser i klassen, og ikke mindst, så viste han, at han har fundet farten i sin flotte Ray-racer.


Lucas Daugaard
(Foto: Renault Formel 4 Danmark)

Lucas og teamkollegaen Line Sønderskov havde flere flotte dueller, og begge chauffører kørte stærkere end nogen havde forventet. Det lover godt.

Nu er der små 4 uger til at skifte dele, få trænet op og få eftersøgt de sidste tiendedele inden det går løs på Ring Djursland. Og den bane har de fleste friskt i erindringen, efter forrige uges test.
Det bliver vildt..!


Mads Hoe
(Foto: Renault Formel 4 Danmark)

Renault Formel 4 Danmark


Læs mere om:
  • Jyllandsringen
  • 18/05/13 - Jyllandsringen - Formel 4 DK
  •