Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Thundersport Championship

Christian Sørensen scorede fornuftig 2018-premiere i MASCOT DTC-serien

DTC 
18/05/18 

DTC - Danish Thundersport ChampionshipBanesports-talentet: Christian Sørensen fra Varde afrundede en spændende debutsæson (2017) i Danmarks skrappeste asfaltbane-klasse: MASCOT Danish Thundersport Championship (DTC) med et rookie-mesterskab.
 

- Til 2018-sæsonen havde jeg flere muligheder for at fortsætte i den skrappe konkurrence, oplyser Christian Sørensen. - Valget faldt på FDM DTC Talentteamet, som er et nystartet initiativ af DTC-organisationen. Hensigten er, at jeg kan skabe mig en platform i DTC-feltet, som kan danne baggrund for et skifte til de andre etablerede teams i løbsserien.


Christian Sørensen scorede en flot tidtagning ved DTC-premieren 2018

Til DTC-premieren 2018 på FDM Jyllandsringen kvitterede Christian Sørensen med at sætte tredjehurtigste kvalifikationstid: - Den gode start på løbsweekenden bragte også ekstra placeringspoint på kontoen, idet TOP FIRE belønnes for at køre hurtigst i kvalifikationen.


Vardenseren blev interviewet til TV2 Sport under grid-showet ved DTC-premieren 2018

Forsommerens varmegrader drillede flere af teamene på motorbanen i Resenbro lidt uden for Silkeborg: - Jeg kunne hurtigt konstatere, at undervognens set up ikke gav dækkene mulighed for at blive kølet ned i første kvalifikationsheat. Raceren var meget urolig i svingene, hvor jeg måtte rat-korrigere i udgangen af svingene for at undgå snurreture. Efter en safety car-periode blev jeg udbremset af en konkurrent, men var godt tilfreds med femtepladsen over målstregen.

Teamet afprøvede nogle småjusteringer til det næste kvalifikationsheat, men dette var ikke tilstrækkelig til at knække koden: - Jeg var godt på vej til en placering som nr. 7, men var en anelse for sent på bremsen i et vinkelsving på sidste omgang. Raceren begyndte at skride sidelæns og snurre rundt, men heldigvis skete der ingen skader.


Christian Sørensen fightede sig til målstregen i forsommervarmen på FDM Jyllandsringen

Til finaleheatet valgte teamet at bibeholde set uppet og i stedet indsamle så mange løbsdata som muligt. Slutresultatet blev en otter, som også er placeringen sammenlagt for Christian Sørensen i MASCOT DTC-pointtabellen.

- Næste udfordring bliver det populære bybaneløb: Classic Race Aarhus sidst i maj, afslutter teamchef og far Erik Sørensen. - Her får Christian god brug for sin force som effektiv tidssætter i kvalifikationen. Motorbanen i det sydlige Århus er forholdsvis snæver, hvilket gør overhalinger ekstra vanskelige.


Far/søn: Erik & Christian Sørensen var pænt tilfredse med indsatsen ved premieren på 2018-sæsonen

Racingteam Christian Sørensen

Åge Keseler Kirketerp

Læs mere om:
  • Christian Sørensen
  • Jyllandsringen
  • Mindeparken (Gadeløb)
  • 18/05/13 - Jyllandsringen - DTC
  • 18/05/27 - Mindeparken (Gadeløb) - DTC
  •