Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Thundersport Championship

Kris: Jeg burde havde gjort det bedre

DTC 
16/05/18 

DTC - Danish Thundersport ChampionshipKris Nissens sæsondebut i FDM DTC Motorsport burde have rakt til mellem de 7 til 9 bedste, mener han selv. Men der blev kørt hårdt og ingen blev lukket igennem på de efterfølgende pladser under weekendens løb på Jyllandsringen.
 

Det var med blandede følelser, at den 57-årige racerkører Kris Nissen søndag eftermiddag kørte hjem fra Jyllandsringen. Han var nemlig glad for at komme tilbage i en DTC-racer og glad for samarbejdet med sit nye team. Til gengæld var han skuffet over sin egen præstation.

”Jeg blev nr. 11 i alle 3 heat søndag og er egentlig skuffet over weekendens resultat. Bilen kørte perfekt, og jeg kunne mærke, at jeg havde et speed, der burde have rakt til en placering som nummer 7, 8 eller 9. Men der blev kørt hårdt og måske også for hårdt blandt os, der lå nede på 10-11 pladserne Det betød flere uheld og afbrydelser.”


Kris-Nissen i samtale med race-engineer Albert Hamper
(Foto: MediaSet)

”Der går lidt af det gode ræs, når et løb flere gange blive afbrudt, og der sættes en safetycar ind, og man skal huske på, at det jo også er dyre biler, som vi kører i alle sammen”, siger Kris Nissen, der sluttede weekendens løb på en samlet 12 plads og nu har 19 points på DTC-kontoen.


Der var travlhed hos Team Flexlease / Strøjer Tegl for at få bilerne gjort klar til søndagens sidste heat
(Foto: MediaSet)

FDM DTC Motorsports Åbningsløb på Jyllandsringen var Nissens første løb for sit nye hold, Team Flexlease.nu/Strøjer Tegl med en andet sønderjysk motorsportsikon, John Nielsen, som teamchef:
”Jeg er glad for samarbejdet med teamet. Det er gode og dygtige folk, og det fungerer rigtig godt med kørerteamet, Lasse Sørensen, Andreas Jochimsen og mig. Jeg glæder mig allerede til, at vi skal køre sammen igen om 14 dage, når der er 2. afdeling af DTC-mesterskabet under Classic Race i Århus”, siger Kris Nissen.


Kris skriver autografer på Jyllandsringen
(Foto: MediaSet)

Denne sæson er Kris Nissens 2. sæson i en DTC-racer. Sidste år vendte han efter 15 års pause tilbage til en karriere som aktiv racerkører, da han kørte sig frem til en samlet 9. plads ud af 24 deltagende biler.

MediaSet


Læs mere om:
  • Kris Nissen
  • Jyllandsringen
  • 13/05/18 - Jyllandsringen - DTC
  •