Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Endurance Championship

Sæsonstart for Syddjurs Racing i Danish Endurance Championship – på godt og ondt

Danish Endurance
Championship 

08/05/18 

DEC - Danish Endurance ChampionshipRing Djursland kunne ikke have iklædt sig et smukkere kostume, end det, som var fundet frem i weekenden, da 2018 sæsonen for Danish Endurance blev skudt i gang.
I lørdagens tidtagning opførte 111’eren sig, som når en ko kommer på græs efter vinteren. Alt spillede og hele vinterens opsparede energi blev kanaliseret ud på 45 minutter, hvor både Rasmus Pedersen og Henrik Thomsen satte deres bedste omgangstider på Ring Djursland nogensinde.
 

De fænomenale omgangstider sikrede 111’eren pole position for klassen og en startplacering som nummer 17 samlet, da racet endelig blev sat i gang lørdag eftermiddag. Rasmus forsvarede bilens pole position frem til det obligatoriske pit stop og førerskifte 25 minutter inde i løbet. Henrik kørte 111’eren tilbage på banen fortsat i pole, og krydsede det ternede flag som en sikker vinder med hele to omgange ned til nærmeste forfølger.

I søndagens heat startede 111’eren atter i pole position med Rasmus bag rattet. Umiddelbart inden det obligatoriske pit stop og førerskifte må han desværre rapportere en teknisk defekt. På trods af det succesbetingede forlængede pit stop på 1m36s, som heat 1’s førsteplads resulterede i, vurderede teamets mekanikere, at skaden ikke kunne rettes op under igangværende heat. Henrik kørte 111’eren retur på banen, men måtte hurtigt erkende, at bilen ikke tålte mange flere omgange, og valgte at skåne bilen med et længere pit stop. Med ganske få minutter tilbage af løbet gennemførte Henrik et par vigtige omgange, som sikrede vigtige mesterskabspoint til teamet.

Teamets engagerede mekanikere har allerede 111’eren under kærlig behandling, så den er klar til næste dyst i Classic Race Aarhus i slutningen af maj.

Syddjurs Racing takker alle fans, følgere og sponsorer, som har vist deres support weekenden over. Det betyder langt mere, end man tror. TAK!

Danish Endurance Championship er et langdistanceløb fordelt på fire klasser. I modsætning til klassiske sprintløb, sætter Danish Endurance Championship ikke blot bilens fart på prøve, men også teamets egenskaber indenfor taktik, udholdenhed og teamwork. Mesterskabets biler er inddelt i klasser baseret på hurtighed fremfor teknisk performance, hvilket sikrer en mere lige konkurrence. Et løb består af to heats; hvert af en times varighed fordelt over to dage. Bilens startplacering i begge løb afhænger af tidtagningen på løbets førstedag.

Løbskalender:
25. – 27. maj Classic Race Aarhus
15. – 17. juni Rudskogen Motorsenter; Norge
1. – 2. september Padborg Park
22. – 23. september Ring Djursland
13. – 14. oktober Padborg Park

Se også facebook.com/syddjursracing

Syddjurs Racing


Læs mere om:
  • Henrik Thomsen
  • Rasmus Pedersen
  • Syddjurs Racing
  • Ring Djursland
  • 18/05/06 - Ring Djursland - Danish Endurance Championship
  •