Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 4 DK

Pilgaard ruller ind til anden sæson i Formel 4

Formel 4 DK 
17/04/18 

Formula 4 DK20 årige Casper Pilgaard er klar til sin anden sæson i Renault Formel 4 Danmark, når sæsonen starter denne weekend på Padborg Park.
Det bliver dog en lidt anden konstellation som køreren fra Ryomgård på Djursland stiller op med i 2018.
 

Mens debutsæsonen i Formel 4 kom hos et andet team, er det familieteamet Pilgaard Motorsport der kommer til at drive bilen i år.

2017 sæsonen var fuld af opture og nedture, men sejren på Ring Djursland i september måned gav et kæmpe moralsk boost, som for alvor gav troen på at det var muligt at nå til tops i F4.


(Foto: Pilgaard Motorsport)

Bildesignet til 2018 bliver grundlæggende det samme som sidste år, med røde og hvide farver på bilen. Dog kommer der også nogle gule striber, som er fra en af de nye samarbejdspartnere hos holdet i år.

Casper føler sig godt rustet til den kommende sæson, især fordi han allerede har en masse kilometer i bilen, og mekanikerne ved, hvilke opsætninger der fungerede sidste år, og hvilke der ikke gjorde.

Mekanikerne i år bliver Bjarne S. Nedergaard, Henrik Pilgaard samt Caspers far, Jørgen. De 3 skal sammen med Casper Pilgaard i bilen få holdet helt frem på de forreste rækker i 2018.

Det bliver en super travlt lørdag ved Padborg Open , mens søndag sagtens kan gå hen og blive tricky i sig selv, da hele dagen kommer til at gå uden kørsel inden heat 3, på nær 10 minutters Warm Up tidligt om morgenen.

Tidsplanen er som følger (med forbehold for ændringer):

Lørdag
Træning 08.00
Kvalifikation 11.15
Heat 1 14.25
Heat 2 17.10

Søndag
Warm Up 9.00
Heat 3 14.55

Teamet håber at mange vil tage turen ned til Padborg Park, men ellers er der mulighed for at se søndagens løb på nettet, hvis man besøger www.TVSyd.dk, da TV2 Østjylland desværre ikke sender programmet direkte.

Pilgaard Motorsport

JJ Media


Læs mere om:
  • Casper Pilgaard
  • Padborg Park
  • 22/04/18 - Padborg Park - Formel 4 DK
  •