Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

SportsCar Championship

Jan Magnussen sluttede firer i Long Beach

SportsCar
Championship 

16/04/18 

Weekendens gaderæs syd for Los Angeles gik ikke som håbet for Jan Magnussen og Antonio Garcia, som sluttede lige udenfor podiet efter en mekanisk udfordring, der kostede potentiel sejr.
 

Jan Magnussen og Antonio Garcia var igen i uheldige i årets udgave af gaderæset i Long Beach. Duoen lå til at tage førerposition i løbet, da Garcia fik problemer med gearskiftet i den gule Corvette C7.R. Spanieren dumpede fra en anden- til en sidsteplads og brugte resten af løbet til at kæmpe sig frem til en fjerdeplads.


(Foto: Richard Prince)

– En fjerdeplads var bestemt ikke, hvad vi kom for. Men set i lyset af, hvad Antonio blev udsat for derude, er det et godkendt resultat. Vi endte bagest i feltet efter episoden med gearskiftet, hvilket er alt andet end godt på en snæver bybane, men det lykkedes alligevel at komme forbi bilerne og slutte lige udenfor podiet. Stort tillykke til vores teamkammerater Tommy Milner og Oliver Gavin, som sørgede for, at Corvette Racing tog sejren, lyder det fra Jan Magnussen.


(Foto: Richard Prince)

Andenplads efter suverænt pitstop
Det var Jan Magnussen som startede lørdagens løb på en fjerdeplads, og danskeren var hurtigt oppe som treer det i 100 minutter lange løb. Efter et suverænt pitstop, hvor Antonio Garcia overtog bilen, var duoen helt fremme på en andenplads i GTLM-klassen, og eftersom den førende bil endnu ikke havde foretaget sit pitstop, så det lovende ud.


(Foto: Richard Prince)

– Man nåede lige at få den dér fornemmelse af, at sejren er forude, da Antonio pludselig holder i svinget og ikke kan få bilen i gear. Vi kunne kun se til, at konkurrenterne kørte udenom, akkurat som sidste år. Men sådan er Long Beach. En enkelt fejl, og du er ude af spillet. Antonio gjorde et fantastisk comeback og sikrede os en fjerdeplads og dermed point nok til, at vi stadig har mulighed for at kæmpe os frem i mesterskabet, lyder det fra Jan Magnussen.


(Foto: Richard Prince)

Næste udfordring for Jan Magnussen, Antonio Garcia og Corvette Racing finder sted på Mid-Ohio Sports Car Course den 4.-6. maj.

Jan Magnussen Racing


Læs mere om:
  • Jan Magnussen
  • Long Beach
  • 18/04/14 - Long Beach - SportsCar Championship
  •  



    Er din virksomhed klar til robotter?