Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

DM i Rally

Mini Rally Syd konceptet er forbillede for DM i rally

DM Rally 
14/04/18 

Når Cimbern Rallye, lørdag den 21. april, skydes i gang i den lille Schleswig Holstenske by Satrup, sydøst for Flensborg, er det 27. gang at der køres en afdeling af Mini Rally Syd turneringen.
Siden 2012, hvor Mini Rally Syd turneringen blev startet op af 4 motorklubber fra Syd- og Sønderjylland, samt Fyn, har Mini Rally Syd konceptet udviklet sig til at være den mest populære rallyform i Danmark.
 

For 3 år siden så den tyske rallyklub Motorsport Freunde Idstedt, syd for Flensborg, mulighederne i det arbejde der blev lavet nord for grænsen. En dialog kom i gang, og fra 2016, har den tyske klub været en del af Mini Rally Syd.

I de seneste par år har man talt meget om krise i dansk rally. Det har været vanskeligt at trække deltagere nok til de store løb, som strækker sig over flere dage. Rallysporten og arrangørerne har måttet konstatere at det ikke er de lange arrangementer med mange kilometer, som hovedparten af de danske rallykørere ønsker at deltage i.


Vinderen af første afdeling af Autoplus Dansk Superrally 2018, Esben Hegelund går til vejrs i sin fine Skoda Fabia R5
(Foto: rallypics.dk, Viggo Johansen)

Mini Rally Syd turneringen har åbenbart den vare på hylden, som rallykørerne vil have. Hvis man ser tilbage på udviklingen siden 2012, har der været en jævn stigning i deltagertallet i den type rally. Da Horsens Rally, som var 1. afdeling af Autoplus Dansk Super Rally 2018, blev kørt påskelørdag efter samme koncept, havde deltagerantallet sneget sig på det største i flere år i en afdeling af DM. 66 tilmeldte deltagere med et fantastisk flot felt af biler.

Horsens Rally var ikke en del af Mini Rally Syd turneringen, men blev kørt efter samme koncept, som har vist sig bæredygtigt.

I Cimbern Rally ses det tydeligt, at det er den løbsform deltagerne vil have. Der er tilmeldt 83 deltagere, hvoraf de 67 er danske. Cimbern Rally har ry for at være et at de vanskeligste løb at køre. Vejene i området er snævre. Der er mange sving og uoverskuelige bakketoppe, som sætter rallykørerne på de største udfordringer i de 6 afdelinger af i sæsonen.

Alle afdelinger af Autoplus Dansk Super Rally 2018 om det danske mesterskab køres efter Mini Rally Syd konceptet, så der er håb forude for dansk rally. Med det deltagerantal, som rallysæsonen er startet op med, ser det ud til at den negative udvikling er vendt.

Det danske rallyfolk ser meget positivt på fremtiden. Ikke mindst er Mini Rally Syd organisationen tilfredse med den udvikling som konceptet har været igennem, og de resultater udviklingen har ført til.


Sidste års danske mestre, Ib Kragh og Freddy Pedersen stiller op for max. point i 1. afdeling af Mini Rally Syd, og 2. afdeling af Autoplus Dansk Super Rally 2018
(Foto: rallypics.dk, Viggo Johansen)

I 2018 er alle afdelinger i Mini Rally Syd turneringen samtidigt tællende til det danske mesterskab 2018.

DM afdelingerne i Autoplus Dansk Super Rally 2018 afvikles på følgende datoer:

Påskelørdag - Horsens Rally – er afviklet med 66 deltagere – rent DM rally
21. april. - Cimbern Rally – Nordtyskland – 1. afd. af Mini Rally Syd turneringen, 2. afdeling af DM
12. maj – Anderup El Rally – Fyn – 2. afd. af Mini Rally Syd turneringen, 3. afdeling af DM
9. juni – Djursland Rally – Djursland – 4. afdeling af DM
8. september – Rally Midtjylland – Ikast – 3. afdeling af Mini Rally Syd turneringen, 5. afdeling af DM
13. oktober – Rally Sønderjylland – Nordborg – 4. afdeling af Mini Rally Syd turneringen, 6. afdeling af DM

Fakta
Mini Rally Syd – turneringen er startet i 2012, hvor aktive kræfter fra syd- og sønderjyske klubber, samt KDAK/Fyn, med Niels Erik Jørgensen fra KDAK/Fyn, og Arne Pagh fra Grindsted Motor Klub i spidsen, synes at der manglede muligheder for de der ønskede at køre rally på et mere økonomisk overkommeligt plan, end de 2 dages arrangementer der blev kørt som DM løb.

4 klubber gik sammen, og udviklede Mini Rally Syd konceptet, hvor alt bliver afviklet på en dag, med gennemkørsel og teknisk kontrol om formiddagen. Selve rallyet køres med en snæver planlægning om eftermiddagen. Konceptet blev en stor succes hen over årene, og det har vist sig, at det den type rally, som hovedparten af de danske rallykørere vil køre. I dag er der 5 klubber med i samarbejdet.

I 2018 afvikles hele det danske mesterskab efter dette koncept, og der køres om point til mesterskabet Autoplus Dansk Super Rally 2018.

Alle 4 Mini Rally Syd løb er tællende til Autoplus Dansk Super Rally 2018, og selvfølgelig samtidigt til Mini Rally Syd mesterskabet.

Mini Rally Syd – brandet er nærmest blevet synonym med korte koncentrerede rallyløb i DK.

Organisationen bag Mini Rally Syd, er initiativtager til de meget populære Torsdags Rally arrangementer, som køres i skiftende byer hen over sommeren. Torsdag Rally blev startet op i 2017, og blev fra starten en meget stor succes.

Mini Rally Syd

Viggo Johansen
rallypics.dk


Læs mere om:
  • 18/04/21 - Schleswig - DM Rally
  •  
     

    DM i Rally nyhederne på Motorsporten.dk er sponsoreret af:
     



    MOTOmania ”Så er den gal igen…!”