Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1

Fremtidens skygger

Formel 1 
12/04/18 

Optakt til Det Kinesiske Grand Prix
Søndag morgen er vi klar til sæsonens tredie løb. Banen plejer at give lidt seværdigt race, så med løbet i Bahrain in mente, kan det godt betale sig at stå tidligt op søndag morgen - også selvom man ikke skal til gudstjeneste.
 

Det er fremtiden der vagt er ved at blive aftegnet, der fylder. Både den langsigtede fremtid - sportens fremtid, men også den kortsigtede - VM 2018. For at tage det sidste først. Mercedes har den bedste bil, men har ikke resultaterne til at undebygge det. Ferrari har haft marginalerne på deres side og vundet et par sejre, de strengt taget ikke burde have vundet - og netop derfor virkelig fortjener! Vettel er i front for en VM kamp, som det på forhånd så ud til at han ville få det svært i.

Der er 19 løb tilbage, så der er masser af tid for Mercedes til at samle momentum og trumle alt og alle - igen. Men hvad er der sket? I Australien var det en computerfejl, i Bahrain pressede de Vettel til at satse på kun et stop. Og først for sent opdagede de, at det var det han havde valgt. På det tidspunkt lå Bottas og hyggede sig i en pit-stop passende afstand. Igen har vi et problem - de kører ikke hvad de kan, eller tænker selv. De følger en strategi fra pitten - i det her tilfælde bare en forkert strategi.

Ret skal være ret - det samme kunne være sket i gamle og radioløse dage. For, at passe på sine dæk har altid være fornuftigt at gøre - så har man lidt ekstra at give af senere. At konkurrenten så gør det samme, er så det, der giver godt race. Problemet her er, at det ikke bare var dækkene man passede på - men motorens liv. Det er lidt trist!

Det, der kan være på spil - læg mærke til ordet KAN - er det som nogle gange sker for vane-vindere. De bliver lullet ind i deres egen overlegenhed, at koncetrationen smutter en lille smule. Det er ikke den enkeltes koncentration der fejler noget - det er ikke pitstoppene, der går galt (i al fald ikke af denne grund), det er organisationens koncentration - det fælles fokus bliver en lille smule uskarpt. I starten vinder man alligevel, men når man så ikke vinder, kan det være svært at se hvor fejlen er og det kan være svært at reagere. Vi har set det tidligere med både Red Bull, Ferrari og andre. Specielt siden 80'erne hvor teams begyndte at vinde flere år i træk, har det være denne tendens. Man kan også observere det i andre sportsgrene. Det sker når en sejr ikke længere er noget særligt, men det eneste acceptable resultat.

Om det gør sig gældende for Mercedes er for tidligt at sige. Det kan være at de retter ind og får endnu en overlegen sæson, men det kan også være at de ganske umærkeligt, bare ikke er helt så fokuserede som før.

Så duellen mellem Ferrari og Mercedes skal blive spændende at følge - ligesom det skal blive spændende at se om Red Bull som det sidste team i top tre faktisk har tænkt sig at være med top tre! Indtil videre har de ikke været for heldige, men i virkeligheden ikke noget bekymrende - farten er der sådan set, så de skal bare også gennemføre.

Andre spændende ting at holde øje med, er om Haas kan holde formen som leder af midterfeltet. Der er masser af udfordrere - Toro Rosso der i Bahrain havde god succes med Honda motoren f.eks. Generelt bliver kampen i midterfeltet spændende. Grosjean havde en elendig weekend sidst og hvordan han kommer tilbage fra det, er også noget man skal holde øje med. Hvad angår teams, skal man se lidt på Sauber, der havde en rigtigt god weekend sidst, og som snapper midterfeltet i haserne, mens Williams i Bahrain sank til at være det absolutte bundhold. Om den rollefordeling, stadig holder, skal vi også se på søndag.

Så er der sportens fremtid. Liberty har fremlagt deres visioner. De lyder på begrænsning af budgetter, en mere lige fordeling af pengene, afskaffelse af Ferraris veto-ret, billigere motorer og biler der opfordrer til tættere kørsel. Ferrari og Mercedes er ikke imponerede og lufter tanken om at forlade sporten. Man fornemmer en vis roteren i Enzos grav i Maranello. Tanken om at forlade F1 ville ligge ham fjernt (om end at true med det, ville ligge ham nær) - han begyndte at lave biler, for at finansiere sin Scuderia.

Snakken vil fortsætte, sikkert i lang tid. Men tiderne har skiftet. Ecclestone foreslog ofte helt afsindige ting, og trak sig derfra baglæns. Liberty har muligvis en helt anden tankegang. Det vil gøre forhandlingerne mere gennemskuelige, og i virkeligheden også løfte seriøsiteten. Ecclestones modus operandi kunne virke latterlig.

Løbet bliver kørt søndag morgen lidt over otte. God fornøjelse.

Martin Møller-Thomsen

Læs mere om:
  • Shanghai - Tianma Circuit
  • 18/04/15 - Shanghai - Tianma Circuit - Formel 1 - FIA F1
  •  



    MOTOmania ”Så er den gal igen…!”