Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Citroën DS3 Cup

Stærk testdag for DS3 Cuppen

Citroen DS3 Cup 
12/04/18 

Med et pænt fremmøde på 14 biler fik mange banket ratrusten af efter en lang vinter, da der mandag var officiel testdag for DS3 Cuppen på FDM Jyllandsringen.
Testdagen går forud for næste måneds sæsonpremiere samme sted, når Åbningsløbet finder sted i weekenden den 12-13. maj.
 

Med Hankook, der fortsætter som dækleverandør i år, og et stort set uændret teknisk reglement, var der ikke mange nyskabelser at tage højde for. I stedet var manges fokus stift rettet mod at få nogle værdifulde testkilometer i bilerne - en opgave, som for mange lykkedes glimrende.


Mads Frederiksen er med igen - østjyden kører i år sin anden sæson i serien
(Foto: Morten Kimer)

For flere af seriens nye ansigter var testdagen også en kærkommen lejlighed til at få mere erfaring med Jyllandsringens 2300 meter asfalt. Det gjaldt blandt andre Insight Racings nye svenske kører, Anton Bergström. Bergström, som vi allerede har introduceret her på siden, er ny i DS3 Cup, men kommer som sine svenske kolleger med erfaring fra Renault Clio Junior Cup i Sverige.


Isac Aronsson fortsætter i DS3 Cup, men bilen har skiftet farve
(Foto: Niklas Majgaard)

Seriens andre svenske indslag, Isac Aronsson og Erik Bertilsson er klar til en ny sæson i serien, og fik en del omganges kørsel på dagen, men også lidt tekniske problemer. Isac Aronssons nu orange racer smadrede et drivakselled, og det kostede lidt tid i pitten.


DS3 Cuppens tekniske kontrollant, Michael Christoffersen, var også forbi til en snak
(Foto: Niklas Majgaard)

En anden ny kører er norske Per Andre Støle. Han er skiftet til DS3 Cup fra Norsk GT - det norske svar på Special Saloon. Ham kan I snart møde i et portræt her på siden. Den 28-årige kører fra Lyngdal fik også en del kilometer i bilen - og ikke mindst værdifuld tilvænning til en bil, der er meget anderledes at køre end den hurtige Seat Leon, han hidtil har kørt i hjemlandet.

En del navne, der fortsætter i DS3 Cup i år, var også på plads. Jørgen Worthmann fik de absolut første kilometer i sin helt nybyggede bil, mens også Mads Frederiksen og Kenn Bach fik prøvet materiellet af.


Jørgen Worthmann kørte de absolut første omgange i sin spritnye racer
(Foto: Morten Kimer)

Sæsonen begynder i weekenden d. 12-13. maj på Jyllandsringen, når der blændes op for Åbningsløbet. Igen i år dækker vi naturligvis det hele live her på www.ds3cup.dk og på Facebook/Twitter @DS3Cup.

Citroën DS3 Cup
www.ds3cup.dk

Insight Racing DK

 



Er din virksomhed klar til robotter?