Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Citroën DS3 Cup

Kenn Bach varmer op til 2018-sæsonen

Citroen DS3 Cup 
10/04/18 

En stribe testdage er allerede kørt, og Kenn Bach ser nu frem mod en ny sæson i Danmarks hårdeste mærkeklasse, DS3 Cup.
Sæsonoptakten begyndte i Italien og fortsatte mandag på Jyllandsringen i høj sol. Kenn Bach har med Insight Racing i år satset hårdt på at få en optimal sæsonstart.
 

De mange testkilometer har givet en god fornemmelse, som Kenn Bach håber at veksle til gode resultater i år:

- Jeg synes, vi er kommet godt fra start i år. Jeg føler mig godt forberedt, men frem for alt har mine testdage givet mig en meget bedre følelse i bilen. Jeg føler mig mere tilpas, og jeg tror derfor også mere på muligheden for at lave nogle gode resultater, siger han.

Ratrusten er væk
De fleste kender sikkert alt til, at man kan føle sig lidt rusten efter vinterpausen, men også dette har testdagene effektivt kureret. De gode indtryk blev straks vekslet til masser af værdifuld køretid:

- Normalt skal man køre en halv eller en hel dag for at banke rusten af, men i år gik det virkelig hurtigt fra start. Tiderne blev gode allerede efter få omgange, lyder det fra nordjyden.

Med lige omkring en måned til sæsonpremieren på Jyllandsringen den 12-13. maj - en sæson, som den nordjyske racerkører har store ambitioner for:

- Jeg håber lidt, at vi kan nå en testdag mere inden det går løs, men nu må vi se. Mit håb for sæsonen er at slutte lidt højere i tabellen end sidste år. Jeg håber at ende i top 3 samlet - og så vil jeg gerne forsvare oldboysmesterskabet, men jeg ved også, at der bliver kamp om det hele vejen, lyder det fra en fortrøstningsfuld Kenn Bach.

BACHCAR Racing

Niklas Majgaard