Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

DM i Rally

Over al forventning: Sune Vallentin 2’er i sit første DM-rally

DM Rally 
04/04/18 

- Jeg kan kun være tilfreds med resultatet. det var over al forventning, sagde 22-årige Sune Vallentin, efter sit første DM-rally bag eget rat, og en andenplads i Opel Corsa OPC Cuppen og en tredjeplads i DM-klasse 2.
- Vi lagde ud i et fornuftigt tempo for lige at få ”bilen under huden“, fastslog Sune Vallentin, og havde svært ved at skjule begejstringen over at mærke bilen - den Opel Corsa OPC han som co-driver for broderen Simon Vallentin kørte til sejr i 2016 - ved de høje svinghastigheder på Horsens Rallyets formidable hastighedsprøver.
 


Sune Vallentin og Peter Egholm var godt tilfredse med deres DM-start i Horsens Rally efter en Top 3-placering med deres Opel Corsa OPC i to klassementer
(Foto: Morten Dam - autoMOTIV/specialpress)

Tror på fremgang
DM-debuten blev både en god oplevelse - og øvelse. Også fordi samarbejdet mellem ham og co-driver Peter Egholm i bilens cockpit fungerede vældig godt.

- Vi supplerede hinanden godt, og fik talt grundigt om noterne både før og efter hastighedsprøverne. Op ad dagen fik vi mere fart på bilen, nok til at jeg tør satse på, at vi hen over året vil kunne gøre os gældende i toppen af Klasse E. Vi kan helt sikkert blive endnu bedre, tilføjede han.


Sune Vallentin og Peter Egholm kom ind fra højre og blandede sig i topstriden både i Klasse E og i Opel Corsa OPC Cup
(Foto: Morten Dam - autoMOTIV/specialpress)

Hurtigere end ventet
Bilen kørte upåklageligt fra start til mål, så efter en vognvask, er den klar til næste opgave, som bliver sæsonens anden DM-runder Cimbern Rallye i Slesvig den 21. april.

Efter Horsens Rallyet har Sune Vallentin haft lejlighed til sammen med broderen Simon Vallentin at gennemgå og analysere on-board optagelser fra bilen.

- Vi har studeret forskellen fra den første og anden gennemkørsel af en prøve og talt om, hvad der kunne gøres anderledes. Det er virkelig en fordel bagefter at kunne gennemgå optagelserne med Simon og trække på hans erfaring, understreger Sune Vallentin, der i Horsens fik sin ilddåb som rallychauffør.


Sune Vallentin og Peter Egholm sammen med resten af teamet ved målet i Horsens
(Foto: Morten Dam - autoMOTIV/specialpress)

Der er lys forude
Efter løbet blev faktisk overrasket over, at han til tider var hurtigere end kørere, som han efter egen opfattelse burde have været bagefter.I forhold til den rutinerede Jan Jacobsen, der fører Corsa OPC-cuppen, var han på én prøve hurtigere end denne og på den femte prøve var han godt fem sekunder efter klassevinderen, men foran to WRC-biler!

- Jeg øjner lyset for enden af tunellen, weekendens resultat har givet noget at arbejde videre på¨, sluttede Sune Vallentin, som nu har rettet blikket mod næste DM-runde.


(Foto: Morten Dam - autoMOTIV/specialpress)

Vallentin Motorsport

Morten Dam - autoMOTIV/specialpress