Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Go Kart

BGK Open Race Academy 2018

Go Kart 
30/03/18 

Alle Formel 1-kørere starter i kart-sporten, og BGK gentager succesen fra de seneste 4 år ved at tilbyde BGK Open Race Academy (BORA), som er en åbent kartskole for 6 til 18 årige i Påsken.
 

Et to cifre piger og drenge fra 7 til 15 år deltog i påsken i to intensive, lærerige og hyggelige dage, 29. & 30. marts 2018 i Børnenes Gokart Klubs Open Race Academy (BORA), der blev holdt hos GoKarting.dk i Brøndby. Der var en del nye, som aldrig har kørt Gokart før og en del, der kun har kørt en enkelt gang med far eller mor i en tandemkart.


(Foto: Khan P Thai)

BORA er en kickstart til “Gå til gokart”, hvor man herefter får mulighed for at melde dig ind i klubben, BGK, hvor du har mulighed for træning og løb. Træningen skal gøre dig skarpere som racerkører og bringe dig øverst på sejrsskamlen. Det er vigtigt at køre løb hver måned, for man lærer meget i kampens hede, men der er også brug for basale færdigheder, for at optimere sin kørsel. Derfor har BGK tre til fire gange træning og et løb om måneden.

Begge dage var der et program, som bestod af teori, øvelser på banen med grundlæggende discipliner i Karting, basis ATK-principperne (Aldersrelateret TræningsKoncept fra DASU), som BGK var en af to klubber i hele Danmark med i DASU pilotprojektet tilbage i 2014) og anvendelse af DASU ATK-trænermanuel, som BGK har været med til at udgive i 2017. Kørsel på banen med fokus på ideallinjer, bremse / styre teknik, overhalinger og placering på banen / alternative linjer.


(Foto: Khan P Thai)

Tidstagninger, Løbsstarter og afvikling. samt et lille Le Mans til sidst i 2. dag, så deltagerne kan prøve trænet øvelser i forbindelse med løbsafvikling og at styrke samarbejdsevne. Deltagerne var uden mor eller far i to dage, hvor de skulle lære at klare sig selv og være i et fælleskab med nye kørere, og dermed få mulighed for at få flere venner.

– Alle har været glade for arrangementet, og alle har rykket sig teknisk og taktisk på banen. Nogle har straks besluttet at melde sig i klubben for dermed at slutte sig til allerede tre cifre BGK’erne i klubben.

BGK Khanh P Thai