Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Ferrari Challenge

Formula Racing skyder Challenge-sæsonen i gang på Mugello

Ferrari Challenge 
23/03/18 

Det danske Ferrari-team stiller denne weekend til start med fem biler i sæsonpremieren på Ferrari Challenge Europe. Blandt udfordrerne er det unge talent Nicklas Nielsen.
Det starter, hvor det sluttede for Formula Racing, som den kommende weekend stiller til start med fem biler i årets første afdeling af Ferrari Challenge Europe på Mugello-banen i Italien – samme sted, som det danske team i 2017 sikrede sig fire kørermesterskaber og et teammesterskab.
 


(Foto: Formula Racing)

i glæder os stort til at skyde sæsonen i gang. 2017 markerede et skifte fra European Le Mans Series til Ferrari Challenge, hvilket, takket være et hold fantastiske kørere og et suverænt team sikrede os fem suveræne mesterskaber, inklusive et teammesterskab. Målet er naturligvis at bygge videre på succesen, men Ferrari Challenge-serien er en af de mest udfordrende og prestigefulde mærkeserier i verden, så det bliver ikke uden hård kamp, lyder det fra teamchef hos Formula Racing, Allan Jørgensen.

Formula Racing er i weekenden repræsenteret med fem kørere i den mere end 40 biler store Challenge-serie, og især i Trofeo Pirelli-klassen er der dømt intern kamp mellem sidste års Pirelli Am-vinder, tyske Jens Liebhauser, og det danske talent Nicklas Nielsen, som lavede en fantomdebut i sidste års finaleløb.


(Foto: Formula Racing)

Nicklas Nielsen: Fantastisk at komme på banen igen
– Jeg ser frem til weekenden og håber naturligvis, at jeg kan fortsætte, hvor jeg slap. At vinde de to første Challenge-løb, man stiller op til er jo suverænt, men alt kan ske i den her serie, så jeg er ikke i tvivl om, at der skal kæmpes for resultaterne. Ferrari Challenge er en spektakulær verden med mange typer kørere, og sæsonpremieren overværes af mange vigtige folk indenfor motorsportsverdenen. Efter en lang vinterpause bliver det fantastisk at komme ud og give den gas, lyder det fra Nicklas Nielsen.


(Foto: Formula Racing)

Foruden Liebhauser og Nielsen repræsenteres Formula Racing for andet år i træk af malaysiske David Lim og den erfarne Hongkong-kører Erich Cheung, der sluttede treer i sidste års Copa Shell-mesterskab. Ny på holdet er østrigske Alexander Nussbaumer.

Ferrari Challenge Europe afvikles over syv afdelinger á to løb på berømte racerbaner i Europa. Den kommende weekend begynder traditionelt med officielle træningsrunder fredag, mens der både lørdag og søndag afvikles kvalifikation og løb i henholdsvis Trofeo Pirelli- og Copa Shell-klassen.


(Foto: Formula Racing)

Opdateringer, resultater og livestreaming: http://live.ferrari.com

FERRARI CHALLENGE EUROPE 2018
23.-25. marts: Mugello, Italien
27.-29. april: Silverstone, England
11.-13. maj: Spa-Francorchamps, Belgien
7.-9. juni: Misano, Italien
20.-22. juli: Brno, Tjekkiet
14.-16. september: Barcelona, Spanien
1.-4. november: Monza, Italien

Formula Racing


Læs mere om:
  • Nicklas Nielsen
  • Formula Racing
  • 25/03/18 - Mugello - Ferrari Challenge
  •  



    ASETEK SIMSPORTS