Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Diverse Motorsport

DASU Elitenyt

Diverse 
19/03/18 

Så starter Formel 1-sæsonen
Sæsonstarten i ”kongeklassen” Formel 1 er lige om hjørnet. Siden 1996 har det (med enkelte undtagelser) været lig med løbet i Albert Park, Melbourne. Det er også tilfældet i år, hvor sæsonen skydes i gang den kommende weekend, og 21 Grand Prix venter frem til november.
 

Det Australske Grand Prix kan i nyere tid dateres tilbage til Adelaide 1985, hvor løbet blev afviklet indtil skiftet til Melbourne 1996.

De fleste danske fans vil huske løbet 2014 for navnlig en ting. Det var her Kevin Magnussen debuterede med en fornem andenplads og dermed igangsatte en karriere på højeste niveau, der fortsætter i 2018 for Haas F1-teamet. Testkørsler inden sæsonstart lover godt for Haas, så mange danske fans vil holde et vågent øje med begivenhederne ”down-under”.

VM i Formel 1 har været udskrevet uafbrudt siden 1950 og er bilsportens højeste mesterskab. Fire danskere har været til start: Tom Belsø (1974), Jan Magnussen (1995, 1997-78), Nicolas Kiesa (2003) og Kevin Magnussen (2014 - ). Sidstnævnte har med 60 (61 hvis medregnes Australiens GP 2015) starter indtil nu klart markeret sig som den uden sammenligning bedste dansker nogensinde i Formel 1, og intet tyder på Kevin har nået toppen af sit potentiale endnu.

Anden runde af PWC
Michael Christensen er atter til start, når anden runde af Pirelli World Challenge afholdes på Circuit of the Americas (COTA) 24.-25. marts.

Siden sidst
Ingen danskersucces i 12H of Sebring

Sebring 12 Hours i 2018-udgaven blev ikke den store succes for de danske deltagere. Bedst gik det i klassen GT D, Hvor David Heinemeier Hansson og Christina Nielsen sluttede på hhv. femte- og sjettepladsen med deres respektive teams.
Jan Magnussen og Corvette Racing var blandt forhåndsfavoritterne i GT LM, men holdet fik allerede tidligt i løbet tekniske problemer, og sluttede langt tilbage. For samlede info & resultater, se www.imsa.com

Danskere på La Conca
Unge Jonathan Weywadt blev med en fjerdeplads i klassen Mini 60 bedste dansker i tredje runde af WSK Super Master, der blev kørt på La Conca-banen i Syditalien. I OK blev Nicklas Nielsen nr. fem, efter længe at have ført an i finalen.
Nicklas kan glæde sig over ny aftale med Formula Racing om deltagelse i Ferrari Challenge 2018.
I samme klasse kom Carl-Anton Gerner i mål som nr. 23 i finalen, mens Oliver Rasmussen udgik af finalen i KZ2.

DASUs Team Danmark-indplacerede 2018
DASU eliteudvalg har udtaget de aktive bane- og kartingkørere der indplaceres på Team Danmarks liste over Verdensklasse- Elite- eller Bruttoatleter.

Se listen på dasu.dk her.

Som indplaceret kan man modtage hjælp fra Team Danmarks specialister indenfor en række områder, anvende Team Danmarks træningsfaciliteter, samt, i visse tilfælde, modtage økonomisk støtte.
I DASUs tilfælde støttes sportsgrenene karting og asfaltbane. DASU udøver i et vist omfang selv talentudvikling i unionens øvrige sportsgrene.