Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Bil nyt

Kombination af selvkørende bil og passager-drone

Bil nyt 
18/03/18 

På Genève Motorshow fra 8. til 18. marts har Audi, Italdesign og Airbus netop præsenteret "Pop.Up Next", der er et helt elektrisk, fuldautomatisk koncept til horisontal og vertikal mobilitet. I fremtiden vil sådan et køretøj hurtigt og bekvemt kunne transportere folk i byerne enten på vejen eller i luften og herved samtidig kunne løse trafikproblemer. Indvendigt dominerer en 49-tommers skærm, mens interaktion mellem mennesker og maskine udføres ved tale- og ansigtsgenkendelse, eye-tracking og en touch-funktion.
 

Den ultralette, to-personers kabine kan enten tilsluttes til et bilmodul eller til et flymodul. Audi støtter projektet med knowhow om batteriteknologi og automatisering.

"Kreativitet er nødvendig i forhold til at kombinere nye mobilitetsbegreber for byer og folks forskellige behov. Italdesign er en inkubator for innovative teknologier og radikale prototyper, og Pop.Up Next er en ambitiøs vision, der permanent kan ændre vores byliv i fremtiden," vurderer Bernd Martens, Audi AG bestyrelsesmedlem samt formand for Italdesign.


Audi, Italdesign og Airbus kombinerer selvkørende bil og passagerdrone
(Foto: Audi)

Italdesign udvikler fremtidsbaserede køretøjskoncepter til Audi og kunder over hele kloden. Jörg Astalosch, administrerende direktør for Italdesign, udtaler: "Forskellige spillere vil definere reglerne for mobilitet i byerne i fremtiden. Vi er stolte af at samarbejde med Airbus, der er førende inden for luftfartsindustrien, for at undersøge løsninger for fremtidig mobilitet." Astalosch ser Pop.Up Next som et fleksibelt on-demand-koncept, der kunne åbne mobiliteten i den tredje dimension til folk i byerne. Italdesign benytter sig af et netværk af byer, universiteter og forskellige interessenter for bedre at forudse mobilitetens fremtid i byer. En første version af Pop.Up havde allerede premiere på Genève Motorshow for et år siden.

Pop.Up Next er væsentligt lettere end sin forgænger, og interiøret er blevet redesignet.

AUDI Danmark