Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

SuperCup

Testdag for standardvogne på Padborg Park

SuperCup 
16/03/18 

I lighed med tidligere år arrangerer Yokohama SuperCup en testdag på Padborg Park. I år bliver det lørdag den 31. marts fra kl 08.00 – 16.00.
Selvom klassen er vokset betydeligt i år, så er der stadig plads til, at klassen kan invitere deltagere fra andre klassen til at komme og være med.
 

Testdagen bruges til at funktionsteste bilerne og ikke mindst til at få banket vinterens rust af både chauffør og biler.

Tilmelding har været muligt et pænt stykke tid for deltagere i klassen, og fra lørdag den 17. marts åbner vi op for tilmelding af biler fra andre klasser. Der kan tilmeldes biler fra Yokohama 1600 Challenge, Citroen DS3 Cup og Youngtimer klassen. I år har det været muligt at sænke prisen lidt, så det nu koster 2.000,- plus moms (2.500,- inklusiv moms). For dette beløb får man mulighed for at køre på banen fra kl 08:00 til kl 16.00. Eneste begrænsning er at man respektere, at alle skal have fornuftig tilgang til banen, og støjkrav og støj mængde skal overholdes. Detaljer og tilmelding finder man på Yokohama SuperCups hjemmeside her: tilmelding er først gældende når betaling er modtaget, og løber vi ind i grænsen på de 30 biler, så er det ”først til mølle princippet” der gælder.


Selvom formålet med en testdag er at få testet bilen af, så er der stadig tid til også at snakke og diskutere både bilerne og den kommende sæson
(Foto: Keld Dohm)

Udover at få testet materiellet af, så plejer det at være en særdeles hyggelig og god dag med masser af tid til at kigge på og snakke om bilerne og den kommende sæson.

Yokohama SuperCup
www.supercup.dk

Keld O. Dohm