Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

FIA Formula E

Nissan præsenterer sin Formel E konceptbil forud for første sæson

Formula E 
08/03/18 

Nissan deltager i Formel E i sæsonen 2018/19, hvor Nissan Intelligent Mobility-platformen vises frem.
– Med præsentationen af konceptbilen på biludstillingen i Geneve har Nissan taget de næste skridt mod mærkets debut i ABB FIA Formel E-mesterskabet for 100 % eldrevne biler.
I forbindelse med Tokyo Motor Show sidste år annoncerede Nissan – verdens førende producent af masseproducerede nul-emissions-biler – sin indtræden i Formel E fra 5. sæson, som forventes at starte i december 2018.
 

Som et led i dagens annoncering afslørede Nissan farvetemaet for mærkets Formel E-bil i sæson 5 – en bil med imponerende nye aerodynamiske egenskaber og en helt ny batteri- og drivlinjepakke.

Bilen til Nissans Formel E-program er designet af Nissan Global Design-team i Japan.


(Foto: Nissan)

”Ved første øjekast lignede Formel E-bilen til 5. sæson ifølge vores designerteam en eldrevet supersonisk fugl i flugt”, fortalte Alfonso Albaisa, som er senior vice president of global design hos Nissan Motor Co., Ltd. ”Og naturligvis førte denne første reaktion fra teamet os i retning af en følelse af at slippe modstand og tyngdekraft. Formel E-racerbiler er stort set lydløse, men hastigheden er eksplosiv, så vi tænkte naturligvis på dopplereffekten, da vi designede bilen. Kombinationen af den soniske puls fra dopplereffekten og den kraft, der udløses fra overlydsbraget, gav inspiration til vores hyldest til racerløb for elbiler!”

Den nye pakke leverer mere kraft og længere rækkevidde, og den eliminerer behovet for at skifte bil midt i løbet, som det har været tilfældet i mesterskabets første fire sæsoner.

”Nissan er stolt over at være innovatør inden for elbiler til gadebrug, hvor Nissan LEAF på verdensplan har tilbagelagt over 4 milliarder kilometer uden emissioner*. Nu ønsker vi at give denne ekspertise inden for elbiler videre til motorsporten”, udtalte Jose Munoz, som er Chief Performance Officer hos Nissan Motor Co., Ltd.

"Den nye Formel E-bil bliver her til morgen præsenteret for offentligheden for første gang, og vi er rigtig glade for at kunne præsentere Nissans bil forud for debuten. Nissans mulighed for at bruge dette mesterskab som en vigtig udviklingsplatform for vores elbilsteknologier og muligheden for at kunne køre racerløb midt i nogle af de største byer rundt om i verden gør bilen perfekt for os til at vise eksempler på Nissan Intelligent Mobility."

Nissan Intelligent Mobility er koncernens strategi til at nytænke, hvordan biler køres, drives og integreres i samfundet.

Mens den nye Nissan Formel E-bil blev præsenteret for første gang i dag, har arbejdet med udviklingen af den helt nye teknikpakke været i gang i mange måneder, mens Nissan har forberedt bilens debut.

Nissan samarbejder med partneren Renault om at udbygge den allerede eksisterende ekspertise og udvikling, hvilket er i tråd med Renault-Nissan-Mitsubishi-partnerskabets fokus på at samarbejde og maksimere synergieffekterne med henblik på at øge konkurrencedygtigheden. Flere detaljer om eksempelvis opbygning og kørere vil blive offentliggjort på et senere tidspunkt.

”Nissan har meget at byde på med vores ekspertise inden for elbilsteknologi til gadebiler, og det viderefører vi nu på racerbanerne, fortalte Michael Carcamo, som er global motorsport director hos Nissan.

”Konkurrencen i Formel E-mesterskabet er stigende, og vi ser frem til de unikke tekniske udfordringer, der venter. Vi går ind i mesterskabet i år, hvor alle deltagende producenter stiller op til 5. sæson med helt nye biler og nye kombinationer af batteripakker og drivlinjer.”

Femte sæson af ABB FIA Formula E-mesterskabet forventes at besøge store internationale byer som eksempelvis Hong Kong, Berlin, Zürich, Rom og New York. Den nye bil, som får debut i femte sæson, skal efter planen deltage i Formel E-mesterskabet de næste tre sæsoner.

Flere detaljer om Nissans kørere og andre teknik- og marketingrelaterede partnere i forbindelse med Formel E-debuten forventes offentliggjort senere i år.


(Foto: Nissan)

* Sammenlagt på baggrund af estimater fra Nissans Global Data Center (GDC). Den samlede distance, som Nissan LEAF-bilerne har tilbagelagt globalt, er et estimat baseret på data, der er indsamlet fra Nissan LEAF-biler med NissanConnect EV, der er installeret i ca. 50 % af de solgte biler på verdensplan.

Nissan Nordic Danmark
 



Er din virksomhed klar til robotter?