Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 4 DK

Malthe Jakobsen klar til Formel 4

Formel 4 DK 
15/02/18 

Formula 4 DKDen blot 14 årige Malthe Jakobsen fra Sennels i Thy, tager i år et stort skridt frem i karrieren, da han netop har skrevet kontrakt med racerteamet FSP på en fuld sæson i den danske Formel 4 klasse.
 

Efter godt 2 måneders intenst sponsorarbejde, har Malthe Jakobsen nu helt styr på hvordan hans 2018 sæson kommer til at se ud. Det blev afsløret i forbindelse med dette års Motorshow i Herning, hvor der blev skrevet under på en 1-årig aftale med racerteamet FSP, drevet af Alex Frederichsen, som har store forventninger til samarbejdet:


Malthe og Alex FSP Racing

- Malthe er 100% en fighter type som kæmper for de mål han sætter sig for dagen. Hans resultater i gokart er meget imponerende og de test kilometer han indtil videre har kørt i en Formel bil har set rigtigt lovende ud, så jeg glæder mig til at komme igang med sæsonen, udtaler Alex Frederichsen.

De første test kilometer bliver allerede i midten af marts på Padborg Park, og i starten af april drager teamet til Spanien til en 3 dages test, hvor Malthe skal køre en masse kilometer i kroppen. Dette bliver en vigtig faktor for Malthe, der som ny mand i feltet vil have gavn af så mange timer bag rattet som muligt, inden sæsonen skydes i gang i slutningen af april.

- Jeg er utrolig glad for at skrive kontrakt med FSP for sæsonen og dermed tage et rigtigt vigtigt skridt videre i min karriere mod at blive professionel racerkører. Det bliver sjovt at prøve evnerne af i en rigtig racerbil, men også en stor udfordring, da mange af mine konkurrenter allerede har et eller flere års bane erfaring, men jeg håber på at kunne overraske, fortæller Malthe med et smil på læben.

Benjamin Bailly fortsætter som træner og coach for Malthe. Benjamin har selv haft nogle sæsoner i Formel 4 og vil kunne bidrage med en masse erfaringer og viden til Malthe.

Udover testarbejdet og forberedelse til sæsonen, ligger der dog også stadig en del arbejde udenfor banen, for sponsorjagten stadig er i fuld gang.

- Jeg er kommet rigtigt langt med mit budget for sæsonen, men mangler stadig at få lukket nogle aftaler af, for at budgettet er 100% på plads. Jeg har haft en fantastisk opbakning fra alle mine nuværende sponsorer til dette projektet og der er kommet nogle nye til også, så jeg er meget optimistisk omkring at det nok skal lykkes at få alt på plads inden længe.


Malthe Jakobsen

I forbindelse med indgåelse af ny sponsoraftale med Thy Mors Energi, har Malthe fået en stand i Sparekassen Thy Arena på Mors d. 3. - 4. marts i forbindelse med forårsmessen. Her vil Malthe præsentere bilen i de nye team farver og med alle de sponsorer der er lavet aftale med nu.

Med baggrund i en fantastisk 2017 sæson i gokart, er Malthe kåret til Årets Talent i Thisted Kommune til Thy Award og han er blevet nomineret til “Årets Karting kører” til Dansk Motorsports Award, som afholdes d. 23. februar. Afstemningen er stadig i gang og Malthe vil naturligvis gerne opfordre alle til at stemme på ham.

Jakobsen Motorsport

 



Er din virksomhed klar til robotter?