Danish Endurance Championship 23/01/18
|
|
Brian Mikkelsen tørner ud i sin lynhurtige BMW fra SSC-serien Der kommer til at være flere BMW’er i feltet, når årets Danish Endurance Championship senere på året skydes i gang med sit nye afviklingsformat, der byder på to et-times lange løb med indlagt køreskift. Flere BMW-kørere har således meldt deres ankomst. |
Det gælder eksempelvis det nye makkerpar Brian Mikkelsen og Kenneth Løndal. Sidstnævnte var netop med ved Padborg Parks 2017-finale, hvor det nye løbsformat blev afprøvet, og hans BMW M3 E46 viste sig at passe perfekt til klassen. Bilen har han tidligere vundet med i dels Special Saloon Car, dels Youngtimer-klassen, og det er faktisk også fra sidstnævnte klasse, at hans makker kommer. Kenneth Løndal har nemlig i flere år været en af de absolut bedste kørere i den hurtigste af de tre divisioner, som indgår i Youngtimer-divisionen, hvor han også har kørt BMW, så han er godt forberedt til at være med i Danish Endurance Championship.
Brian Mikkelsen bliver en af kørerne i årets DEC-serie, med den BMW han bl.a. har anvendt i Special Saloon Car (Foto: Morten Alstrup)
En anden BMW, som årets sæson kommer til at byde på, er den helt specielle BMW E30, som tyske André Jaschinski kommer med.
Bilen har han bl.a. anvendt i den tyske DMV BMW Challenge, ligesom han i forgangne sæson også optrådte med den på Padborg Park i forbindelse med Rennsportsgemeinschaft Schleswig-Holsteins løb på banen. Og det er en meget speciel BMW, for i sin tid var E30-modellen født med enten en fire- eller sekscylindret rækkemotor, men André Jaschinski er gået all-in og har monteret en V8-motor på fire liter, som yder knap 300 hestekræfter.
Der ligger en stor V8-motor i den BMW E30, som tyske André Jaschinski deltager med (Foto: Jaschinski Motorsport)
Endelig har Michael Bergmann, der bl.a. er kendt fra DS3 Cuppen og OK Mobil 1 Danish Supertourisme Turbo, meldt sin ankomst til Danish Endurance Championship i en Porsche.
Padborg Park |