Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Go Kart

Fuld blus på “off season” for Malthe Jakobsen

Go Kart 
11/01/18 

Selvom der ikke køres ræs i Danmark på nuværende tidspunkt, så er der fuld gang i den uden for racerbanen i Thy, for blot 14 årige Malthe Jakobsen, som selv er ude på sponsorjagt.
Efter en forrygende karting sæson i 2017 har thyboen Malthe Jakobsen en ambition om et sæde i Dansk Formel 4 i 2018. Et stort mål, hvor der kræves væsentlig flere sponsorkroner end til gokarten, men Malthe er selv i fuldgang med at lukke sponsoraftaler, for at gøre drømmen til virkelighed.
 

Sidste weekend deltog han bl.a. også i et Åbent Hus arrangement hos Ejner Hessel i Thisted, hvor der var omkring 400 besøgende gæster forbi. Her stod han klar med en Formel 4 racerbil og en F1 simulator fra Racing Room, og viste racerbilen, samt evnerne frem for de mange besøgende.


Efter en super kart sæson i 2017, er Malthe nomineret til "Årets Kartingkører"

Nomineret til Årets Kartingkører 2017
Det var et kæmpe skulderklap for Malthe, at blive nomineret til “Årets Kartingkører” til Dansk Motorsports Award, sammen med kun 3 andre.

- Jeg har haft en helt kanon sæson i OK Junior i 2017. Specialt i Danmark, men også i udlandet, hvor det blev min debut sæson. Det er super fedt at der er blevet lagt mærke til mine præstationer, det giver motivation til at kæmpe endnu hårdere for mine drømme, fortæller Malthe.

Derudover vil han naturligvis gerne opfordre alle til at stemme på ham via linket herunder:
Link: bonnier.typeform.com/to/zCM7ln (Senest d. 21. januar)


Malthe med simulator og udstilling af Formel 4 bil hos Ejner Hessel i Thisted

Træningslejr og shows i kalenderen
Fremtiden ser også rigtig travl ud for Malthe, som allerede på søndag rejser til Fuerteventura på træningslejr med Team Danmark. Her venter der en uge i varmen med fysisk og mental træning, så formen og psyken er finpudset til sæsonstart.

Derudover vil han naturligvis også være at finde til Thy Award i Thy Hallen fredag d. 2. februar hvor man hylder de frivillige i Thisted Kommunes folkeoplysende foreninger, og hvor udøvere, som på fornemmestevis har sat Thy på landkortet, med deres flotte sportspræstationer, påskønnes. Her vil Malthe igen være klar med udstilling af sin kommende Formel 4 bil i forhallen, sammen med lidt pokaler fra sæsonen.

Og søndag d. 4. februar deltager han så i Motorshow i Herning, hvor der skal laves TV interviews til det kommende Dansk Motorsports Award show i København. Disse interviews sendes LIVE på Facebook, så her vil du også kunne se og høre nærmere om Malthe.


14 årige Malthe Jakobsen arbejder hårdt på at få en dansk Formel 4 sæson på plads

/ Jakobsen Motorsport


Læs mere om:
  • Malthe Jakobsen
  •  



    MOTOmania ”Så er den gal igen…!”