Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

BGTC

Patrik Matthiesen tager endnu et skridt op ad stigen

British GT
Championship 

06/12/17 

Den Sønderjyske racerkører Patrik Matthiesen tager endnu et skridt op af karrierestigen når 2018 sæsonen sættes i gang, Det 19 årige racertalent er kommet på kontrakt med HHC Motorsport for at kunne vinde det konkurrencedygtige British GT-mesterskab. For Patrik vil det blive en genforening med de regerende Britiske GT4 mestre fra HHC Motorsport, og han vil komme til at danne par med Ginetta GT4 Supercup vinderen Callum Pointon.
 

Både team og kørere vil sigte mod at efterligne HHC’s succes fra den netop afsluttende sæson. For både Patrik og engelske Callum er målet 24H Le Mans inden for de nærmeste år, hvor British GT tilbyder den perfekte udfordring med en blanding af sprint og udholdenhedsløb, herunder løb på de legendariske Spa-Francorchamps, Silverstone og Brands Hatch. Patrik er i den forgangne sæson kåret som 24H TCE Mester i SP3-GT4 klassen og tror på at denne erfaring vil styrke ham i kampen om mesterskabet i British GT.

Matthiesen blev kronet som Ginetta Junior Rookie Champion i 2015, hvor det bl.a. blev til en samlet sejr på Silverstone og en lang række podieplaceringer. Det følgende år blev Patrik i Storbritannien, men skiftede den lukkede bil ud med en åben singleseater, og deltog i British F4 med JTR teamet. Det var en stejl indlæringskurve med en anden kørestil, men Matthiesen gjorde et beundringsværdigt arbejde ved regelmæssigt at score point i løbene.

Når 2018 starter op med testdage fra januar vil den unge sønderjyde blive genforenet med gutterne fra HHC Motorsport, det team der i 2015 var med i hans Ginetta Junior sæson. Patrik kender fra tidligere både mekanikere og race engineers hvilket vil sikre, at han kan komme hurtigt fra starten. Som makker til Matthiesen bliver det den regerende Ginetta Supercup mester Callum Pointon. Pointon har i 5 år deltaget i Ginetta-klasserne og sluttede allerede i 2015 sæsonen som samlet 3’er i Ginetta GT5 Challenge med tre sejre og 17 podieplaceringer. Denne sæson sluttede Callum sig til HHC Motorsport for at køre om mesterskabstitlen i Ginetta GT4 Supercup, og vandt overbevisende titlen efter en sæson med to sejre og 14 podium placeringer.

I 2017 kom Patrik tilbage til de lukkede biler og i deltog i 24 timers serien 24H TCE. Han slog sig sammen med den legendariske britiske kører Colin White, og med CWS teamt’s Ginetta G55 deltog de med stor succes i serien. Fra begyndelsen viste de fremragende speed, som kulminerede da de vandt 24H TCE Serien’s SP3-GT4 titel med hele 5 podieplaceringer ud af lige så mange mulige. Erfaringen Matthiesen har opnået ved at konkurrere i et udholdenhedsmiljø, hvor der både er hurtigere og langsommere biler, vil gøre ham perfekt til British GT.

Deltagelsen i British GT er et fornuftigt skridt for Patrik, der allerede har erfaring i GT4 bilerne. Med ni løb over syv weekender, besøger den britiske GT-kalender de mest ikoniske racerbaner i Storbritannien, samt en tur til Formel 1 banen Spa-Francorchamps, som Matthiesen især glæder sig til efter at have vist fremragende fart i 24H-serien på samme sted . Alle løbene har et obligatorisk køreskift, hvor Patrik og Callum hver i sær skal gennemføre halvdelen af løbet, herunder 2 separate tidtagninger. Højdepunktet af sæsonen er Silverstone 500, et specielt 3-timers løb på Silverstone GP-layoutet.

Kombinationen af Matthiesen, der vender tilbage til England til HHC Motorsport og deler en Ginetta G55 GT4 racer sammen med den talentfulde og unge Callum Pointon, skal gøre det muligt for ham at komme til tops i sin debut sæson i British GT. Parret vil allerede fra midten af Januar væe at finde til en 4 dages test på spanske Guadix, for at få en stærk start på sæsonen hvor det første løb finder sted på Oulton Park i den første weekend i april.

Patrik Matthiesen
Winner of 24H TCE GT4 Series 2017

 



Er din virksomhed klar til robotter?