Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Aquila Synergy Cup

Rekordantal tilmeldte til test på FDM Jyllandsringen!

Aquila Synergy Cup 
21/10/17 

Aquila Synergy Cup Aquila Synergy Cup havde arrangeret åben testdag på FDM Jyllandsringen – og det var der rigtig mange der benyttede sig af.
Ikke mindre end 35 kørere var på banen i Aquila Synergy raceren.
 

Blandt de mange tilmeldte var en del unge racerkørere – heriblandt også en del gokart kørere, som ville prøve kræfter med en racerbil.

14-årige Sebastian Grundal var stået tidligt op og havde taget turen helt fra Amager for at teste den hurtige Aquila Synergy racer.


(Foto: Aquila Synergy)

”Helt fantastisk!” var svaret da Sebastian blev spurgt hvordan det var at køre i racerbilen.

Det var første gang den unge gokart kører skulle prøve kræfter med en racerbil og dermed også første gang med gearskifte. ”Det var meget nemmere end jeg havde troet,” forklarer en begejstret ung mand lige efter testturen på FDM Jyllandsringen.

”Bilen er virkelig sjov at køre i – og det er en helt anden følelse end at køre gokart – og så er den virkelig let at køre,” fortsætter Sebastian.


(Foto: Aquila Synergy)

En anden ung deltager i testdagen var vinderen af Dansk Super Kart 2017, Bastian Buus. Bastian deltager i Aquila Synergy Cup fra næste sæson og fik derfor muligheden for at prøve raceren allerede nu. Også han var begejstret for turen i racerbilen og glæder sig meget til at være en del af Aquila Synergy Cup.

Der er ingen tvivl om at interessen for den nye talentklasse indenfor dansk motorsport er stor – især blandt de unge gokart kørere, der ønsker at komme til at køre ’rigtig’ racerbil uden at det koster en formue.

Aquila Synergy Cup har i løbet af denne sæson virkelig formået at vise, at der nu findes en klasse i dansk motorsport, hvor køreegenskaber kan være altafgørende. Udover at fungere som rugekasse for dygtige kørere med talent, er Aquila Synergy Cup en yderst spændende klasse, hvor alle kørere har mulighed for at konkurrere på lige fod uden den helt store investering.

Så nu glæder man sig hos Aquila Synergy Cup teamet til at de både nye og eksisterende kørere bruger vinterpausen til at blive ’fit for fight’ til den nye sæson i 2018.

 



Er din virksomhed klar til robotter?