Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Supertourisme

Stille sønderjyde i sit livs finale

Supertourisme 
06/10/17 

Der står han så. Det lange hyl med hænderne i lommen. Den stille sønderjyde. Men så snart, han får hjelmen på hovedet og sidder med hænderne på rattet i sin supertourisme-racer, så går det stille af Ole Petersen fra Bredebro. Og i weekenden skal han ud i sit livs finale i OK MOBIL 1 DST på Padborg Park.
 

Ole Petersen var i de to første sæsoner måske nok mere udskældt af konkurrenterne i klassen end beundret, men det har ændret sig i 2017-sæsonen. Der står nu respekt om den unge sønderjyde, der nu fører sig frem helt i toppen og er én af de tre, der kører de altafgørende omgange om 2017-mesterskabet i superklassen i dansk motorsport.

Han afviser, at der nu er ekstra mange nerver på.

- Nej, jeg tager det stille og roligt. Så må vi se, hvad der sker. Det handler om at gennemføre, lyder det i en typisk beskeden kommentar fra sønderjyden. Ole Petersen understreger dog, at han ikke vil ud på banen for at sætte alt på spil.

- Hvis jeg udelukkende fokuserer på at blive mester, så risikerer jeg at smadre bilen. For mig er det vigtigst, at jeg også står på podiet efter den sidste omgang, og en 3. plads vil være en triumf for mig.

Før weekenden er Ole Petersen netop på 3. pladsen i serien med 396 points. Foran sig har han team-kollega i Prego Racing, Michel Nykjær, med 411 points og Frederik Nymark med 414 points.

Ole Petersen har altså muligheden for at blive en sensationel vinder af OK MOBIL 1 DST 2017, og hans forsigtige udmelding skal heller ikke tolkes på den måde, at han bare lader Nymark og Nykjær køre.

- Der er på forhånd ingen teamordre, så Nykjær er en konkurrent i lighed med Nymark, og selvfølgelig vil jeg ikke bare forære dem de to pladser foran mig. Ole Petersen har en nærliggende forklaring på, hvorfor han kører sit hidtil bedste i år.

- Jeg er bedre forberedt, og så passer en V6-udgave af supertourisme-raceren bedre til mig end turbo-modellen.

Han har da også virkelig haft hænderne oppe af lommen og har i ugens løb kørt Padborg Park rundt i det regnvejr, der også kan komme hen over banen, når superfinalen indledes lørdag med tidskørsel.

Poul Erik Thomsen


Læs mere om:
  • Ole Petersen
  • Padborg Park
  • 08/10/17 - Padborg Park - Supertourisme
  •  



    ASETEK SIMSPORTS