Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Youngtimer Challenge

Team Bundgas drog mod nord

Youngtimer 
15/08/17 

I weekenden var Team Bundgas og Hankook Competition sammen med godt 20 Youngtimere en tur på Rudskogen i Norge, hvor sæsonens 4. weekend skulle afvikles.
 

Teamet medbragte tre ganske forskellige biler, med startnummer 135 er det Christian i sin velkendte og meget orange Seat Toledo Turbo som med en frisk gearkasse var klar til at gøre brug af alle sine mange newtonmeter på den –efter danske forhold ret store bane.

Startnummer 148 er Thomas i BMW E46 330, som til weekenden havde fået sig et farveskifte fra grøn til blå.
Den tredje kører er Kim, som var debuterende racerkører i sin Peugeot 306 GTI med startnummer 269, det skulle desværre vise sig at blive en strid start på racerkarrieren.


Kim
(Foto: Mr. Hill)

Allerede ved fredagens træning gav Peugeot ‘ens kobling op, gearkassen blev afmonteret, og efter en del ihærdig research og hjælp fra racekollegaer blev en ny kobling lokaliseret – i Jylland.
Med hjælp fra flere racerkollegaer lykkedes det at få bragt den til Rudskogen lørdag morgen, og kl. 10.30 var bilen samlet og klar til tidtagning, hvor Kim var så ivrig at han fik trådt speederkablet i stykker efter kun fem omgange.

Fra en startposition som nr. 21 blev det til en samlet 17. plads i 1. heat og en 14. plads i 2. heat, 3. heat sluttede før det startede, med en knækket trækaksel på opvarmningsrunden.

I forhold til konkurrenterne var det svært at finde linjerne og farten på den svære bane, med support fra Hankook Competition’s Per Bernd, blev der analyseret og justeret på dæktryk og støddæmpere, og fra 1. til 2. heat blev der skåret 2,5 sekunder af omgangstiderne, og så begyndte det at ligne noget.
Christians Seat kørte fejlfrit hele weekenden, fra en kvalifikation som nummer 12, blev det til to 10. pladser og en 7. plads, med rigtig godt race og mange gode dueller, det blev dog lidt rigeligt dramatisk i 3. heat da Christian udbremsede sig selv for enden af langsiden og måtte tage et par piruetter for egen regning, heldigvis er der gode afkørselsforhold, så det gav ikke buler.


Christian
(Foto: Mr. Hill)

Thomas i BMW’en kvalificerede sig som nr. 14, og det blev vekslet til slutplaceringer som nr. 11, 9 og 8.
I 2. heat blev det til en 6. hurtigste omgangstid.
3. heat bød på virkeligt tæt race med Gunnar Hildorf i AlfaSud og Kim Sørensen i BMW E36, der blev kørt utrolig tæt og byttet placeringer flere gange, på sidste omgang lignede det en 6. plads foran Gunnar og Kim, men på vej ud af 3. sidste sving slap de hårdt belastede bagdæk grebet i banen, og 2 sekunders karriere som drifter kostede desværre to placeringer.


Thomas
(Foto: Mr. Hill)

Ude foran gik sejren i 1. heat til Dan Pedersen, han fik desværre en defekt i 2. heat, og så gik resten af topplaceringerne -og pokalerne, til trioen Sebastian Pedersen, Torben Nielsen og Tommy Dam Kieffer.

Team Bundgas vil gerne takke racer venner/konkurrenter og arrangører for en rigtig god og sjov weekend på en helt fantastisk racerbane.

Mr. Hill


Læs mere om:
  • Rudskogen Motorsenter
  • 13/08/17 - Rudskogen Motorsenter - Youngtimer
  •