Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

ADAC Formel 4

Nicklas er klar igen efter dramatisk ulykke i Tyskland

ADAC Formel 4  
11/08/17 

Der var problemer med fart i Formel 4-raceren allerede under tidskørslerne på Nürburgring i Tyskland, men det var imidlertid en af de øvrige kørere, der sendte danske Nicklas Nielsens racer ud på en altødelæggende flyvetur og ødelagde weekendens pointjagt.
 

Benet gør ikke ondt længere, og det 20-årige danske motorsportstalent Nicklas Nielsen og resten af staben i det Ralf Schumacher-ejede Team US Racing priser sig lykkelig over, at han slap så helskindet fra en dramatisk ulykke på den tyske Nürburgring i den forgangne weekend.


Nicklas Nielsen forud for starten
(Foto: Burkhard Kasan)

Var man en smule overtroisk, ville man have fornemmet noget ildevarslende allerede under fredagens tidskørsler, hvor Nicklas slet ikke fik den samme fart i Formel 4– raceren, som han plejer. Sædvanligvis henter han her startpositioner i top 5, men denne gang måtte han nøjes med startpositioner som nummer 12 og 11 i to af weekendens 3 løb.

- Jeg kom egentlig godt fra start og lå hurtigt til at overhale en af de forankørende indenom. Han formåede imidlertid at blive på min yderside, og vi lå side om side frem til næste sving, hvor jeg satsede på at komme helt forbi.
- Lige idet vi kører ind i svinget, bliver jeg påkørt bagfra af en kører, der kom ind i svinget med alt for stor fart. Han vipper min bil rundt, så den laver 2 kolbøtter oppe i luften og rutsjer på hovedet 70-80 meter henad asfalten. Jeg slog mit ben, men bilen var totalskadet, så jeg kom ikke ud at køre mere den weekend, fortæller Nicklas, der nu er tilbage i Hørning.


Der blev slået kolbøtter

Trods en weekend med nul points er Nickas fortsat placeret i den bedste tredjedel. Me kun 2 løb tilbage i denne sæson, den 16-17. september på Sachsenring og weekenden efter på Hockenheim, skal der ikke bare en hurtig bil og gode køreegenskaber, men også masser af held til, hvis Nicklas vinde tyske Formel 4-mesterskab, erkender han.

- Men jeg kører som altid for at vinde, og mit primære mål er nu at hente så mange topplaceringer som muligt i sæsonens 6 sidste løb. Det ærgrer mig med sådan en weekend, og lige nu kan jeg ikke bruge det til ret meget, at ham der kørte mig ned, er blevet straffet med at skulle starte 10 pladser længere tilbage. Hvis det havde været en af mine nærmeste konkurrenter, kunne jeg have draget fordel af det, men i dette tilfælde betyder det intet, siger Nicklas Nielsen.


Nicklas Nielsen er klar igen efter dramatisk ulykke i Tyskland
(Foto: Burkhard Kasan)

Team US Racing har hjemme på Michael Schumacher-strasse 5 i det legendariske brødrepars fødeby Kerpen, og her er teknikerne allerede i gang med at genopbygge Nicklas’ ødelagte racer.

- Der er heldigvis en del at løbe på før næste race, og vi har i øvrigt også fundet frem til årsagen til, at der ikke var nok fart i raceren under tidskørslerne på Nürburg, siger Nicklas Nielsen.

Racing for Nicklas N

Tommy Gehrke


Læs mere om:
  • Nicklas Nielsen
  •