Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Diverse Motorsport

Padborg Midsommerløb - Tidsplanen

Diverse 
23/06/17 

Inden sommerferien for alvor tager fat, er det muligt at opleve en raceweekend på Padborg Park, vi skal ned til Sønderjylland og se hurtige Formel racere, Yokohama SuperCup, Syver Race Cup, Danish Endurance Championship, samt en masse af de tohjulede i Classic Road Racing
 

Det er kun en uge siden Danish Endurance Championship feltet var på Rudskogen, og allerede på lørdag skal sæsonens tredje langdistanceløb køres. Dagen bliver på indledende vis præget af en stribe kvalifikationskørsler, samt et par træningspas. Udover 4-timers løbet i DEC, skal der køres de første indledende løb af SuperCup og Syver Cup.


(Foto: Motorsporten.dk)

I Yokohama SuperCup er der udover Gruppe N standard biler også nogle "godt tunede biler", her sørger et nøje afstemt vægt/effekt forholde for at matche deres ydeevne. Oppe i toppen af mesterskabet finder vi BMW 320 køreren Michael Vesthave Jr. med 122 point, han følges af Niklas Voetmann med 104 point i Seat Leon Cupra og Rene Povlsen følger på tredjepladsen i sin SEAT Ibiza med 100 point på kontoen.

Ud over de nævnte bilklasser, der mestendels er forsynet med tag, skal vi også se topløse biler! I Syver Cup ligger Mikkel Holch med 92 point i toppen af mesterskabet, han følges på andenpladsen af Nicolaj Hansson med 78 point, og Lars Henriksen kan med sine 71 point følge med på tredjepladsen.


(Foto: Motorsporten.dk)

Formel racerne skal ud til deres tredje løbsweekend, og der køres både Formel 4 og Formel 5. Formel 4 mesterskabet føres flot af Daniel Lundgaard, eftersom Frederik Vesti ikke deltog i anden afdeling, lykkedes det Daniel Lundgaard at høste fuldt hus og han har dermed sat sig godt i spidsen med 129 point på kontoen. Frederik Vesti har stadig 75 point hvilket holder ham på andenpladsen og han følges af Christian Rasmussen der har fået samlet 70 point hvilket rækker til en tredjeplads.


(Foto: Motorsporten.dk)

Fra den tohjulede afdeling er der sat tre felter på weekendens løbsprogram, felterne kommer til at spænde over tre epoker, lige fra efterkrigens maskiner frem til mere moderne klassikere i de hurtige SuperBike og SuperSport klasser, og der forventes op mod 70 deltagende kørere.


Læs flere nyheder om Padborg Midsommerløb

Padborg Midsommerløb 2017 - tidsplan:

Padborg Midsommerløb - Lørdag den 24. Juni 2017

Kl. Klasse Kørsel Tid
07:45 DEC Førermøde
09:00 Supercup/FF4/FF5/Syvere Førermøde
08:00 MC Classic kl.1 Kvalifikation 1 15 min.
08:20 MC Classic kl.2 Kvalifikation 1 15 min.
08:40 MC Classic kl.3 Kvalifikation 1 15 min.
09:00 Danish Endurance Championship Kvalifikation 50 min.
09:55 Formel 4 / Formel 5 Træning 20 min.
10:20 Yokohama SuperCup Kvalifikation 20 min.
10:45 MC Classic kl.1 Kvalifikation 2 15 min.
11:05 MC Classic kl.2 Kvalifikation 2 15 min.
11:25 MC Classic kl.3 Kvalifikation 2 15 min.
11:45 Formel 4 / Formel 5 Kvalifikation 20 min.
12:10 Syver Cup Træning 20 min.
12:30 Pause 15 min.
12:45 Danish Endurance Championship Opstilling 15 min.
13:05 Danish Endurance Championship 4-timers løb (rullestart) 240 min.
17:10 Yokohama SuperCup Løb 1 20 min.
17:35 Formel 4 / Formel 5 Løb 1 20 min.
18:00 Danish Endurance Championship Præmieoverrækkelse

Padborg Midsommerløb - Søndag den 25. Juni 2017

Kl. Klasse Kørsel Tid
09:00 Formel 4 / Formel 5 Warm up 15 min.
09:20 MC Classic kl.1 Løb 1 25 min.
09:50 MC Classic kl.2 Løb 1 25 min.
10:20 MC Classic kl.3 Løb 1 25 min.
10:50 Syver Cup Kvalifikation 20 min.
11:15 Yokohama SuperCup Løb 2 20 min.
11:40 Formel 4 / Formel 5 Løb 2 20 min.
12:05 Pause 20 min.
12:30 MC Classic kl.1 Kvalifikation 3 20 min.
12:55 MC Classic kl.2 Kvalifikation 3 20 min.
13:20 MC Classic kl.3 Kvalifikation 3 20 min.
13:45 Syver Cup Løb 1 20 min.
14:10 Yokohama SuperCup Løb 3 20 min.
14:35 Formel 4 / Formel 5 Løb 3 20 min.
15:00 MC Classic kl.1 Løb 2 25 min.
15:30 MC Classic kl.2 Løb 2 25 min.
16:00 MC Classic kl.3 Løb 2 25 min.
16:30 Syver Cup Løb 2 20 min.
17:00 Præmieoverrækkelse
Med forbehold for ændringer og fejl

Billetpriser Ved indgangen www-forsalg
Lørdag 150,00 DKK 140,00 DKK
Søndag 200,00 DKK 180,00 DKK
Weekend 250,00 DKK 200,00 DKK
Tribunetillæg 70,00 DKK 70,00 DKK
Børn under 12 år har gratis adgang i følge med en voksen

Forsalget er allerede startet på billetshop padborgpark.dk

Henrik Bess

Vejr radar
Læs mere om:
  • Padborg Park
  • 24/06/17 - Padborg Park - Danish Endurance Championship
  • 25/06/17 - Padborg Park - Formel 4 DK
  • 25/06/17 - Padborg Park - Formel 5
  • 25/06/17 - Padborg Park - SuperCup
  • 25/06/17 - Padborg Park - Syver Race Cup
  •