Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Aquila Synergy Cup

Stort udenlandsk go-kart talent på besøg hos Aquila Racing Cars!

Aquila Synergy Cup 
12/06/17 

Aquila Synergy Cup Leo Borlovan er et stort, lovende talent indenfor motorsport. Han har sammen med sin far taget hele vejen til Danmark for at besøge Aquila Racing Cars produktion i Gram.
Det er ambitionerne om, at komme videre fra go-kart, der har fået den unge kører til at få øjnene op for hvad der sker indenfor motorsporten i Danmark.
 

Det er Aquila Synergy Cup, den rumænske kører er interesseret i. Den nye klasse er en talentklasse i dansk motorsport og må i den grad betegnes som et springbræt for talentfulde kørere.

Den 16-årige rumæner startede ganske tidligt med interessen for motorsport: “Jeg startede med at køre go-kart allerede som 3-årig”, fortæller Leo Borlovan under sit besøg på fabrikken i Gram.

Leo går i gymnasiet og har store ambitioner indenfor motorsport på internationalt plan. Den helt store drøm er at få mulighed for at køre Formel 1. Den talentfulde kører er udmærket godt klar over, at hvis denne drøm skal realiseres, så skal der arbejdes hårdt og han får hjælp fra sin manager til bl.a. at finde sponsorer.

Udover at fungere som rugekasse for dygtige kørere med talent, er Aquila Synergy Cup en yderst spændende klasse, hvor alle kørere har mulighed for at konkurrerere på lige fod uden den helt store investering.

For Leo Borlovan er Aquila Synergy er en spændende talentklasse i dansk motorsport og må i den grad betegnes som et springbræt for talentfulde kørere: “Jeg kan rigtig godt lide konceptet og jeg glæder mig meget til at komme ud at køre bilen” fortæller han. “For mig vil Aquila Synergy være et rigtig godt spring fra go-kart til bil”, fortsætter Leo begejstret efter at have siddet i Aquila Synergy bilen for første gang.

Hos Aquila Synergy Cup er det kørerens egenskaber og talent, der afgør resultatet - ikke hvem der kommer med det største budget.

Både Leo Borlovan og alle fra Aquila Synergy Cup teamet ser frem til test af bilen og løb på Padborg Park den 14. juni.

Aquila Racing Cars


Læs mere om:
  • Padborg Park
  •  



    Er din virksomhed klar til robotter?