Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 5

Debutant med lidt erfaring fra banen

Formel 5 
11/06/17 

- Marcus Mose
Det kan godt være at det var første gang Marcus Mose sad i en Formel 5 racer. Men det var ikke første optræden på Jyllandsringen. For han har en fortid i den stormombruste FDM Sport klasse. Så det er ikke uden viden at han satte sig i en Formel 5. Marcus har teamet op med CF Racing og har store forventninger til sæsonen. Optakten til den første løbsweekend har været fin. Der er blevet testet godt, og tingene har set fornuftige ud. Det har været tydeligt for både Marcus og teamet, at han ikke har været helt ukendt med livet i en single-seater.
 

Tidtagningen blev dog ikke det store hit. For det var lidt som om der manglede greb i banen til at få lavet den perfekte omgang.

”Jeg synes dækkene bliv for hurtigt varme, og der var kommet lidt for meget gummi i banen efter at driftklassen havde været på banen. Men det blev nu bedre og bedre i løbet af dagen. Og et helt fantastisk arbejde af teamet, dem vil jeg gerne give en stor tak!”

Og Marcus havde uden tvivl ret. Tiderne blev bedre og bedre i løbet af dagen. Han startede første heat fra en skuffende P9. Men erfaringen med banen, og de gode køreevner gav Marcus en rigtig god start på sæsonen. Han fik sig kæmpet flot op gennem feltet og endte første heat på en flot P5. Det gav en god fornemmelse af at der kunne være mere i vente. Og det var der i den grad. En god nats søvn og Marcus var klar til at vise, at han forstod sig på stående start. Fra en startplacering som P5 smuttede han flot forbi 2 konkurrenter i første sving. Den placering holdt han til halvt henne i løbet, hvor dæktrykket begyndte at drille. Og først måtte han afgive en placering til Jesper Nyvang. Og senere gik det helt galt, og han endte desværre på en skuffende P7.

Men det slog såmænd ikke den unge hr Mose ud. Han fik gennemgået hele heatet og fik, sammen med teamet fundet de ting der skulle rettes inden heat 3. Og det skulle vise sig at være rigtig flot arbejde i teamet. Og da Marcus igen satte en tyk streg under sit kandidatur som bedste starter, var vejen banet for endnu en fin placering. I starten formåede han at passere ikke mindre end 4 konkurrenter. En fantastisk bedrift, og det var helt sikkert med til at folk fik øjnene op for det store talent i den knapt så store krop. Marus fik snuset til 4. pladsen undervejs i heatet, men måtte nøjes med en respektabel P5. Og set i lyset af de store problemer han havde været igennem, var det også rigtig flot.

Vi ser frem til næste afdeling på Ring Djursland lørdag og søndag.

Dan Knudsen


Læs mere om:
  • Marcus Mose
  • Ring Djursland
  • 11/06/17 - Ring Djursland - Formel 5
  •