Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 5

Det er benzin i tanken der skal give resultater

Formel 5 
11/06/17 

- Jonas Lindhard Nielsen
En banal fejl af teamet gav Jonas nogle udfordringer med at følge med den forreste i Formel 5’s første afdeling på Jyllandsringen. For lidt benzin i tanken gjorde at han i flere af svingene havde en motor der satte ud, i den sidste del af heatsene. Men den del kan man være helt sikker på ikke sker igen, til næste afdeling. Hvis man ser bort fra det trælse brændstofproblem, så er weekenden som helhed, absolut godkendt. 3 gange P2 giver en god fornemmelse i maven. Jonas er lige der hvor han skal være nu.
 

”Jeg havde nogle gode kampe med Casper som desværre stak af med tre gange P1, men det kommer ikke til at ske når vi skal på Ring Djursland.”

Jonas mener dog, som størstedelen af Formel 5 feltet, at det er en underlig beslutning at klassens biler skal begrænses, bare fordi de ikke må køre fra Formel 4 bilerne, der kører med i samme klasse. Danmarks hurtigste racerklasse skal begrænses for at en anden klasse kan fremstå bedre og hurtigere. Det finder Jonas meget underligt. Han fortæller også at bilen opfører sig væsentlig anderledes end i sidste sæson.

I træningen lørdag skulle Jonas således lige finde rytmen igen. Og det betød at han kun blev P3. Men allerede i tidtagningen havde han fundet farten, og var med næstbedste tid fuldt tilfreds med startplaceringen. I første heat fastholdt Jonas sin startposition, og selvom han lige skulle bytte plads et par gange, med en kører bag ham, formåede han at holde P2 til mål. I slutningen af heatet fik han dog udfordringer med dæktrykket, og måtte opgive sin jagt på P1.

Heat 2 var et langt sololøb for de to forreste, med samme resultat som i første heat. Jonas var den jagtende, og denne gang var dæktrykket fint, hele heatet igennem. Men trods flot fight rakte bestræbelserne kun til en P2. Alligevel var smilet stort på podiet. Fra at have ligget i midterfeltet i sidste sæson, så viser Jonas nu, at erfaringen fra sidste år giver pote.

Heat 3 blev en noget andeledes oplevelse. I starten fik Aske Nygaard Bramming overhalet Jonas i starten, og det betød at han måtte tilbringe det meste af heatet på P3, indtil han på sidste omgang fik held til at tage sin P2 tilbage. Det gav rigtig flot race at kigge på for publikum. Og det hørte man tydeligt på tilskuerrækkerne, hvor folk hurtigt fik nok af den ensidige tv-dækning af en bil i Formel 4 klassen. Det fedeste race var unden sammenligning i Formel 5 feltet, der ikke lader sig begrænse i underholdningsværdi.

Jonas ser rigtig meget frem til Ring Djursland, hvor han mener at have en fordel, han bare SKAL udnytte. Så målet er den øverste plads på podiet.

Dan Knudsen


Læs mere om:
  • Jonas Lindhard Nielsen
  • Ring Djursland
  • 11/06/17 - Ring Djursland - Formel 5
  •