Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

F4 NEZ

Christian Lundgaard klar til tredje Formel 4 weekend i træk

F4 NEZ 
03/06/17 

Christian Lundgaard måtte vente lang tid, før sæsonen i FIA SMP Formula 4 NEZ kom i gang. Men siden da, har den kun 15-årige debutant fået travlt, da han i weekenden skal i gang med den tredje racerweekend i træk. Tredje afdeling af SMP Formula 4 NEZ afvikles i Finland på Ahvenisto Race Circuit.
 

Forud for løbet i Finland er Christian nummer to i mesterskabet, men han er kun 4 point efter spanske Xavier Lloveras, der også deltog i serien sidste år og derfor også kender den 2,8 km. Lange bane i Finland.


(Foto: Lundgaard Racing)

”Jeg har aldrig kørt på banen før” fortæller Christian Lundgaard. ”Så jeg har studeret video og den ser meget speciel ud. Det er en svær bane, hvor jeg tror det bliver meget svært at overhale på. Det ser nærmest umuligt ud, men i alle tilfælde vil det være med stor risiko, at forsøge overhalinger på den bane. Så det er vigtigt med en god tidtagning og så selvfølgelig komme godt afsted. Så jeg går efter en startplacering i første startrække”.

Ved seneste afdeling på Smolensk i Rusland, hentede Christian Lundgaard, to podieplaceringer i de tre løb. Men han havde problemer med bilen og MP Motorsport har siden fundet en knækket komponent på bilen, så Christian er optimistisk forud for weekendens løb, hvor træningerne starter allerede fredag.

”Det var et frustrerende problem, vi havde i sidste weekend” forklarer Christian Lundgaard. ”Vi kunne ikke se noget på data, men jeg følte vi manglede noget fart. Men nu har MP Motorsport haft tid til rigtigt at gennemgå bilen og de har fundet en knækket komponent, så jeg håber på en weekend uden problemer og med en masse point til mesterskabet”.

Første kvalifikation, hvor bedste og næstbedste tid afgør startplaceringer til løb et og to, afvikles lørdag kl. 8.00. De to første løb afvikles også lørdag, henholdsvis kl. 11.40 og 15.50. Kvalifikationen der giver startplaceringen til løb tre køres søndag kl. 8.00 og løbet starter kl. 11.30. Alle tider er dansk tid.

Lundgaard Racing

Jan Kaiser

Læs mere om:
  • Christian Lundgaard
  • Ahvenisto
  • 04/06/17 - Ahvenisto - F4 NEZ
  •