Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Supertourisme

Favoritsejr på Ring Djursland

Supertourisme 
17/05/17 

Kevin Rossel blev den store vinder, da Ring Djursland afviklede sæsonens første løb.
Han satte sin DST BMW racer på pole position i Danish Supertourisme klassen, omsatte startplaceringen til an andenplads i andet heat og sluttede af med sejr i finalen.
 

Dermed kunne han sætte så mage point ind på sin mesterskabskonto, at kunne forlade Ring Djursland med en solid mesterskabsføring. I dagens første løb i klassen var det dog Jesper Egebart, der brillierede med føring fra start til mål og en sikker sejr foran klassedebutanten Kevin Verner og veteranen René Rasmussen.


Kevin Rossel vandt finalen på Ring Djursland
(Foto: Ib Trebbien)

Frederik Nymark kæmpede med tekniske problemer i tidtagningen og måtte tage til takke med en placering langt tilbage i første heat, men kom stærkt tilbage og vandt andet heat foran Kevin Rossel og den regerende mester Michel Nykjær, mens det blev til andenplads i finalen, igen foran Michel Nykjær.

I den indlagte AM Cup blev det til sejre til Henrik Jansen og René Rasmussen.

I lørdagens fire timersløb blev det til en sikker sejr til Ferrari trioen Per Frost, Jacob Mathiesen og Frederik Frost. Til gengæld var spænding om andenpladsen til det sidste. Afgørelsen faldt først et par minutter for afslutningen, hvor det det lykkedes Per Poulsen, Michael Holden og Ulrik Poulsen at indhente og overhale Magnus og Jonas Holmgaards Seat Leon Cupracer med deres Porsche 997 efter at være faldet langt tilbage på grund af et ekstra pitstop i startfasen.

Legend Cup blev domineret af Mathias Storbank, Kasper Bruun og Jonas Kempel Svensson. Kun i første heat lykkedes det Anders Elkjær at bryde ind i ”treenigheden” med en overraskende andenplads.

I Special Saloon viste 72-rige Johannes Graversen, at alder ikke er nogen hindring, da han kørte sin næste 40 år gamle Fiat X1/9 Turbo til sejr i to af dagens tre heat.

I Historisk 65 er bilens alder ligefrem et krav, men til held for en stor del af feltet gælder dette ikke for kørerne. Palle Birkelund Pedersen endte som samlet vinder med sin Ginetta G4R foran Ulrik og Alexander Weiss i en TVR Griffith.

Næste løb på Ring Djursland køres den 10.-11. juni, hvor DTC klassen er hovedattraktionen.

Ring Djursland
Ib Trebbien


Læs mere om:
  • Kevin Rossel
  • Ring Djursland
  • 14/05/17 - Ring Djursland - Supertourisme
  •