Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser
ASETEK SIMSPORTS

Le Mans

Jan Magnussen i stærk vindertrio til 24-timers Le Mans

Le Mans 
12/05/17 

Le MansDet bliver amerikanske Jordan Taylor, som skal hjælpe Jan Magnussen og Antonio Garcia med at vinde årets 24-timersløb på Le Mans.
 

Det bliver et stærkt Corvette-hold, som den 17.-18. juni skal forsøge at vinde 24-timers Le Mans i GTE Pro-klassen. Jan Magnussen og Antonio Garcia får nemlig følgeskab af 2015-vinderen Jordan Taylor, som for længst er blevet en erfaren herre i de amerikanske racerbiler.


(Foto: Richard Prince)

Jordan Taylor har været en del af Corvette Racing-programmet siden 2012, hvor han debuterede på Le Mans som tredjekører hos netop Magnussen og Garcia. I 2014 blev det til en andenplads, mens han i 2015 sikrede sig den eftertragtede sejr i den franske klassiker – dette år sammen med Oliver Gavin og Tommy Milner.

– Le Mans er en fantastisk begivenhed, og jeg er stolt og glad over at stille op sammen med Corvette Racing for sjette år i træk. Jeg var med til at vinde løbet for to år siden, og det er stadigvæk det vildeste, jeg nogensinde har oplevet. Jeg ser frem til at teame op med Jan og Antonio igen. De har været nogle fantastiske teamkammerater, som hjalp mig med at lære en masse i mine første år på Le Mans. Sammen kan vi forhåbentlig kæmpe os tilbage til det øverste podium i år, lyder det fra Jordan Taylor.


(Foto: Richard Prince)

Magnussen: Jordan er erfaren og hurtig
Trods sine kun 26 år har den unge racerkører foruden 24-timers Le Mans også vundet de ikoniske løb 24 Hours of Daytona og 12 Hours of Sebring, ligesom han i øjeblikket fører mesterskabet i prototypeklassen i den amerikanske IMSA-serie. Her kører han en Cadillac sammen med storebroren Ricky i et team, som er ejet af faderen, den tidligere racerkører Wayne Taylor.


(Foto: Richard Prince)

– Jordan er en fed fyr, som jo nærmest er vokset op med Corvette Racing. Han var bare 21 år, da han debuterede med os på Le Mans, og med årene har han udviklet sig til en erfaren og samtidig meget hurtig langdistancekører. Jeg er glad for, at Jordan er kommet tilbage i bilen og glæder mig til igen at forsøge at vinde Le Mans med ham og Antonio, lyder det fra Jan Magnussen.

Seks Le Mans-vindere hos Corvette Racing
Mens Magnussen og Garcia teamer op med Jordan Taylor, får teamkammeraterne i Corvette C7.R #64 hjælp af den tredobbelte Le Mans-vinder i LMP1-klassen, Marcel Fässler. Schweizeren har vundet den generelle sejr tre gange med Audi, og i 2009 var han faktisk tæt på en klassesejr med Corvette Racing, da han sammen med Oliver Gavin og Olivier Beretta måtte udgå fra en førerposition.


(Foto: Richard Prince)

Med hele seks Le Mans-vindere i bilerne – og tilsammen hele 18 sejre – ligner årets setup den stærkeste køresammensætning for Corvette Racing nogensinde. Årets 24-timers Le Mans finder sted den 17.-18. juni på La Sarthe-banen i Frankrig.

JAN MAGNUSSEN RACING
MAGNUSSEN RACING EXPERIENCE


Læs mere om:
  • Antonio Garcia
  • Jan Magnussen
  • Corvette Racing
  • Le Mans
  • 18/06/17 - Le Mans - Le Mans
  •  



    ASETEK SIMSPORTS