Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

24H Series

Dansk DTC stjerne til 24-timers løb på Paul Richard i dansk team

24H Series 
05/05/17 

Den kommende weekend 4-6. maj, deltager Danmarks bedste U21 kører, DTC U21 Danmarksmester Frederik Schandorff, i sit første 24 timers løb.
Det sker i 24hrSeries på Paul Richard banen i Frankrig. Schandorff bytter dermed for en stund sin 500 hestes Mercedes C63 AMG DTC bil, ud med en lettere, og ligeledes særdeles potent 380 hestes Honda Civic TCR bil fra Insight Racing.
 

Ved Dansk Motorsport Award og MotorShow 2017 i MesseCenterHerning i begyndelsen af februar begyndte Martin Jensen, Teamchef i Insight Racing, og teamet omkring Frederik Schandorff at afsøge mulighederne for et samarbejde i forbindelse med 24hrSeries i denne sæson.

Martin Jensen, Teamchef, Insight Racing:
”Jeg har holdt øje med Frederik de sidste par sæsoner som en af de kørere vi gerne ville etablere et samarbejde med. Frederik er hurtig; men allervigtigst er det, at han er konsistent og det er ikke noget man ser ofte i så ung en kører. Vi eksisterer og deltager for at vinde, og Frederik er en af dem som for alvor går professionelt til værks med sin sport og kan levere de resultater vi sammen kan bruge. Vi har begge langsigtede planer, og det kunne være skønt om de passede sammen. Men, nu skal vi fokusere på løbet i weekenden og så tager vi den derfra.”

Frederik Schandorff fortæller:
”Det er på tide for mig at tage de næste skridt imod en mere etableret international karriere. Vi har haft flere ting i spil denne sæson og at lave aftalen med Insight Racing, der er et spændende team med store ambitioner, giver rigtig god mening. Til det første løb her i Frankrig, handler det om for teamet og jeg at lære hinanden bedre at kende og så om at få kørt en hel masse. Så kan vi bagefter evaluere og måske lægge større planer sammen. Indtil videre er jeg rigtig godt tilfreds med det team-setup vi fra Insight Racing stiller an med. Nu glæder jeg mig bare til for alvor at prøve bilen.”

Vi kan følge med via live streaming på denne adresse: livestream.com/accounts/2362362 Endvidere vil der komme opdateringer på Frederik Schandorff facebookside.

Olav Langdahl


Læs mere om:
  • Frederik Schandorff
  • Insight Racing
  • Paul Ricard
  • 07/05/17 - Paul Ricard - 24H Series
  •