Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Go Kart

Sebastian Hove til Første afdeling af SM i Rok DVS 2017

Go Kart 
01/05/17 

Endelig blev det iflg. kalenderen forår og Sebastian 10 års jubilæum i gokart. Vi mødte op med godt humør og masser af energi til banen i København, for at køre årets første løb - SM i Rok DVS.
 

Morgenens træninger gik ikke helt som ønsket, men Sebastian er jo en fighter og han kørte ud til tidstagningen med masser af positivitet, og inden længe havde han sat tiden til pole, men inden tiden var udløbet begyndte dækkene at drille og han måtte se sig slået på sidste omgang og skulle altså starte to'er i det indledende heat.


(Foto: BGK, Khanh)

Nu blev det spændende om Sebastian havde fået optimeret sine starter som ønsket (sidste sæson var de en stor udfordring for ham), så da starten gik var det med stor spænding. Sebastian havde fået styr på det, og da lyset slukke var han som skudt ud af en kanon først rundt i første sving, og her blev han resten af heatet - dog var nr. 2 hele tiden tæt på og det var lige ved at gå galt på sidste omgang, men i en klasse hvor kørerne har stor respekt for hinanden - endte Sebastian med at køre først over målstregen.

I præfinalen skulle Sebastian nu være master, for første gang i hans gokart karriere som seniorkører. Endnu en god start og selv om det var tæt race, så holdt Sebastian hovedet koldt og vandt.


(Foto: BGK, Khanh)

Til finalen var han klar og kom igen godt fra start - hvad vi ikke vidste var at han allerede i starten fornemmede at der var noget galt med dækkene, og eftersom han holdt sin førerposition til der var 2 min. tilbage af heatet, troede vi at han bare skulle holde distancen og køre den sikkert hjem, men desværre gav dækproblemerne lige pludselig bagslag og Sebastian kunne ikke styre karten som var helt ude af balance, så pludselig efter en mindre flyvetur over curben susede resten af feltet forbi ham, og han måtte med 2 omgange tilbage forlade banen.

Det var en kedelig afslutning på løbet for Sebastian, men vi ser positivt på det og glæder os over, at han har fået styr på sine starter og har bevist at han kan holde distancen, også selv om nærmeste modstander ånder ham i nakken, men dækproblemer kan selv en erfaren kører ikke altid hamle op med.

Janett Hove


Læs mere om:
  • Sebastian Hove
  •